
Sølvmedaljer til ØVI’s håndbolddrenge
23. april 2011 - kl. 5:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
U14 drengene i ØVI håndbold gjorde næsten rent bord i indeværende sæson.
De 12 spillere på ØVI håndbolds U14 drengehold, kan se tilbage på en rigtig flot sæson. Ud af 21 kampe har drengene hentet 19 sejre, spillet en uafgjort og tabt en kamp.
Drengene indledte sæsonen i B-rækken, som de gik ubesejret igennem, og derfor rykkede op i A-rækken efter jul. Nu skulle man tro, at modstanden blev større, men de seje drenge klarede sig fortsat godt og sluttede på en anden plads, kun overgået af Brønderslev. Denne placering gav adgang til kredskampe, hvor det blev til sejre i både kvartfinale og semifinale, men desværre deres onde ånd – Brønderslev, trak det længste strå i finaleopgøret.
Det var bestemt ikke nogen skam at tabe til dem, forsikre træner Dennis Rosendal, som måtte puste lidt gejst tilbage i sine spillere efter nederlaget, og efter spillernes mening en lidt skuffende 2. plads. Heldigvis kom smilende tilbage da de flotte sølvmedaljer hængte om halsen.
Cup i Påsken
Drengene var i Påsken til cup i AGF, Århus, hvor der var udsigt til at prøve kræfter med nogle nye modstandere, så her skulle evnerne atter stå deres prøve. I skrivende stund kendes resultatet ikke.
Inden afgang til Århus havde spillerne fået nye spilledragter. De har selv betalt den ene halvdel, mens Dybdahl Erhvervs- og sportstøj har sponseret den anden halvdel.
Holdet er i sæson blevet trænet af Mathias og Dennis Rosendal.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sølvmedaljer til ØVI’s håndbolddrenge' til en bekendt