
Medlemsmøde for ikke bolighavende
19. april 2011 - kl. 0:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Boligforening afholdte tirsdag og onsdag møder for ikke bolighavende medlemmer i henholdsvis Sæby og Frederikshavn
Bestyrelsesformand Bjarne Walentin, oplyser at der var stor interesse til begge møderne, vi var nødsaget til at stoppe tilmeldingerne, hvilket vi naturligvis beklager. I indbydelsen gjorde vi opmærksom på at vi ville orientere om nybyggerier, herunder Sæby Strand, vi er ikke i tvivl om at det har øget interessen for vores orienteringsmøder.
Bjarne Walentin, bød velkommen og orienterede om strukturen og demokratiet i en almen boligforening, herefter gav Teknik- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Jentsch, Frederikshavn Kommune, en gennemgang af de kommunale opgaver, der ligger i nedgangen og ændringen af indbygger sammensætningen frem til år 2021, en opgave der kræver at alle involverende parter samarbejder, det være sig boligorganisationer men også andre udbyder af boliger. Energi by Frederikhavn, fik også et ord med på vejen, også her opfordrede Michael Jentsch til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med boligorganisationerne, for at nå kommunens målsætning for år 2015.
Efter pausen gennemgik Bjarne Walentin, Frederikshavn Boligforenings planer for Renoveringer og nybyggerier, fortalte at målsætningen er at der skal tænkes energi renoveringer, og energi ind i alle fremtidige planer for nybyggerier og renoveringer, hvilket helt klart viser sig på den nye afdeling på Sæby Strand, hvor der forventes en varmeudgift på mellem 250 -300 kr. månedligt alt efter størrelsen på lejeligheden.
Det var helt tydeligt at Sæby Strand, havde meget opmærksomhed af deltagerne, der havde mange spørgsmål.
Bjarne Walentin, kunne oplyse at første Spadestik vil blive foretaget d. 29 April kl. 13
De første 2 huse står færdig til april 2012 og sidste etape vil være færdig maj 2013
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Medlemsmøde for ikke bolighavende' til en bekendt