Klar til påske – klar til sæsonen….

Klar til påske – klar til sæsonen….

16. april 2011 - kl. 18:19 - af

Voerså Fiskerleje havde indkaldt til frivillig arbejdsdag på jollehavnen lørdag 16. april. Omkring 25 tog imod ”tilbuddet”, og dagen startede med hyggeligt samvær i klubhuset fra morgenstunden, hvor der blev serveret kaffe og rundstykker samt en lille en til halsen – det sidste for lige til at slå blodomløbet ekstra i gang. Til frokost blev der serveret masser af røde pølser med tilbehør.

Der var nok at tage fat på med oprydning, klargøring, mærkning af redskaber, både, udstyr og andet grej.

Frederikshavn Kommune har investeret i en ny fortøjningsbro til lidt over 300.000 – kroner, som blev søsat for få dage siden. Den gamle, der var fra 1983, kunne simpelthen ikke holde længere. Broen var efterhånden livsfarlig at færdes på, og de frivillige gik straks i gang med at afmontere Y bommene, på den gamle bro, der bruges til fortøjning af bådene, og påmontere den nye bro. Havnens 3 x 70 meter lange fortøjningsbroer er nu flydebroer. Ved den yderste flydebro, havde isvinteren været så hård ved luftboldene, der holder Y bommene oppe, at nogle var punkteret. Disse blev også udskiftet.

Rundt omkring på hele havnens område var der folk i gang med klargøring.

Langs de 36 fiske- og redskabshuse står der en del store brøndrør. Her blev der tilført nyt blomsterjord, og rørene skal senere tilplantes med blomster.

På parkeringspladsen var det helt tydeligt påske- og feriesæsonen nærmer sig. De sidste dage har der været en hel del besøgende gæster, og flere, både danske og udenlandske, benytter stedet til ophold i campingbusser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Klar til påske – klar til sæsonen....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger