Imponerende program til årets jazzfestival i Sæby

Imponerende program til årets jazzfestival i Sæby

16. april 2011 - kl. 0:49 - af

Nu er det snart pinse – og pinse er lig med jazz i Sæby. For andet år i træk kommer byen til at sprudle af god musik, glade toner, velsmagende menuer og ikke mindst et forventningsfuldt og feststemt publikum, som vil lægge ører til de mange jazzkoncerter d. 9.-13- juni. Dette års festival Jazz & Fisk er bygget på sidste års suveræne succes, og derfor er det med store forventninger, at der præsenteres et storslået program.

En smuk åbningskoncert!
Festivalen åbnes torsdag d. 9. juni med en skøn koncert i Sæby Kirke med orkestret Organica, som fylder det smukke kirkerum med jazzede fortolkninger af gamle salmer. Som optakt til festivalen er der foredrag om jazzens historie på Sæby Museum tirsdag d. 7. juni kl. 19.30.

Stjernerne står i kø!
Store danske navne som Cæcilie Norby, Chris Minh Doky og Benjamin Koppel gæster Restaurant Frank’s, som igen i år byder på jazz og nordjysk fiske- og skaldyrsbuffet i en skøn kombination. Frank’s introducerer i år et Jazz-pas, hvor man til en fordelagtig pris får adgang til alle koncerterne under festivalen. Billetter til koncerterne på Restaurant Frank’s og jazz-pas kan købes på www.topbilletten.dk. På Sæby Torv kan publikum bl.a. nyde den danske sangerinde Veronica Mortensen og Retah B, som er kendt fra DRs Talent 2010. Tom McEwan spiller to cracy-jazzkoncerter – både for børn og voksne.

JazzClash på Havnen!
JazzClash foregår i et stort telt på Sæby Havn. JazzClash går i al sin enkelhed ud på, at jazzmusikken støder sammen på denne scene. Publikum kommer til at opleve mødet mellem forskellige jazzgenrer leveret af erfarne musikere og unge upcoming jazzmusikere. JazzClash-konceptet er bygget op omkring talentudvikling og synliggørelse af musikerne. Der er fokus på ”den skæve” jazzmusik, og der er plads til udfoldelse og kreativitet. Kenneth Knudsen, som er Årets Danske Jazznavn i 2010 spiller søndag kl. 13.00. I teltet vil der være mulighed for at købe drikkevarer og fiskeanretninger leveret af havnens restauranter.

Nyt nordisk jazzsamarbejde!
Som noget nyt i år er der fokus på nordisk jazz, og orkestre fra både Sverige, Norge og Danmark spiller sammen. Kari og Henrik fra Sverige, samt Morten Halle Ensemble og Torungen Bigband fra Norge gæster festivalen. Der er nordisk jazz i JazzClash teltet lørdag d. 11. juni fra kl. 15.00 og søndag d. 12. juni fra kl. 11.00.

Det er Sæby Turistforening, som har taget førertrøjen på igen i år, og har med sidste års succes skabt en ny tilbagevendende begivenhed udenfor sæsonen i tæt samarbejde med Sæby Jazznetværk, som består af folk fra det lokale erhverv. Tjek programmet på www.saebyjazzfestival.dk og se, hvilke arrangementer du ikke må gå glip af. Det er et super-spændende program jazzfestivalen kan præsentere i år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Imponerende program til årets jazzfestival i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER