Forfatter-spirerne blomstrer på Dronninglund Gymnasium

Forfatter-spirerne blomstrer på Dronninglund Gymnasium

15. april 2011 - kl. 0:09 - af

Elever skriver fantasy-noveller på Nordkraft
Tre elever fra Dronninglund Gymnasium har over to dage deltaget i det litterære arrangement ”Ordkraft” på kulturcentret Nordkraft i Aalborg – resultatet af den kreative proces udkommer i bogform med musik og illustrationer.

Syv elever fra Brønderslev Forfatterskole og tre elever fra Dronninglund Gymnasium deltog i Plug’n Read workshoppen for ”den fantastiske fortælling” i forbindelse med Nordjyllands største litteratur-event Ordkraft i kulturcentret Nordkraft, hvor alle sejl var sat til for at skabe de perfekte rammer om litteratur, forfattere, den kreative proces og alle de oplevelser, der knytter sig til ”at læse”.

I forbindelse med den litterære event havde ungdomsklubben i Nordkraft arrangeret en workshop med fokus på fantasy, og det var i den forbindelse, at alt ti unge – de syv fra forfatterskolen og så de tre elever fra Dronninglund Gymnasium – over to dage skulle skrive en fantasy-novelle.

–       Det var en utroligt inspirerende at være sammen med andre unge, der også holder af at skrive. Og så giver det mod på at fortsætte med at skrive og arbejde med sproget, fortæller Amalie Bak 3b, Marie 1c og Nikoline 1c.

De ti noveller med illustrationer samt den inspirerende musik fra bandet ”Flod” – der er en aflægger af DG’s gamle husorkester ”Bagdad Beat” – udgives i bogform med indlagt CD.

–       Ikke mindst var det utrolig spændende at have sin egen illustrator og sin egen melodi, som vores fantasy-novelle skulle komponeres over, fortæller de tre elever, der desuden havde mulighed for at blive vejledt af to professionel forfatter i løbet af de to dage skriveprocessen varede.

For alle tre elever var deltagelsen en bekræftelse på, at de forfatter-spirer, der allerede har slået rod, gerne med tiden skal blomstre. Amalie var allerede elev på forfatterskolen i 2008, mens Nikoline var på skolen sidste år og endelig har Marie søgt ind i år.

Amalie, Nikoline og Marie får i det daglige inspiration fra undervisningen og ved at læse en masse litteratur. Marie er især begejstret for Lene Kaaberbøls fantasy-romaner, mens Nikoline sværmer for Naja Marie Aidt og Amalie for Thomas Mann og Pontoppidan.

Men det var nu ikke tilknytningen til forfatterskolen der var den væsentligste grund til at eleverne fra DG kom med. En af arrangørerne Inger Aarup-Kristensen havde i pressen læst om litteratur-ugen på Dronninglund Gymnasium med digtoplæsning af elevernes egne digte, litteratur-café-aften, fællestime med Naja Marie Aidt og meget mere. Og i den forbindelse fandt Inger Aarup-Kristensen det oplagt, at finde et par elever fra DG.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forfatter-spirerne blomstrer på Dronninglund Gymnasium' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger