Jazzfestival håber på politisk velvilje onsdag aften
12. april 2011 - kl. 18:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Arrangørene af Sæby Jazzfestival håber på, at man kan få Frederikshavn Kommune til at støtte “Jazz & Fisk” med et tilskud på kr. 120.000.
Sæby Turistforening tog sidste år initiativ til, at festivalen stadig bliver udviklet og at organiseringen også kommer bedre på plads.
Derfor søger man om midler fra bl.a Kultur- og Fritidsudvalget, svarende til 30.000 kr. og fra Karizma ligeledes 30.000 kr.
Hvis det årlige tilskud på 120.000 kr. bliver en realitet og de andre søgte tilskud også kommeer på plads, vil det sige, at man ialt har 180.000 kr., ud af Sæby Jazzfestivals samlede budget på ca. 290.000 kr.
Onsdag aften skal politikerne i Økonomiudvalget behandle ansøgningen, som er fremsendt af Sæby Turistbureau.
En kommentar til “Jazzfestival håber på politisk velvilje onsdag aften” under annoncerne.
I en tid hvor kommunen fattes penge og vi skærer ned på skoler etc. er det ikke lige tiden at søge penge til sådanne ting.
Vil folk have jazz må de selv til lommerne.
Mener heller ikke at Sæby musikfestival fik penge af kommunen, de klarede det selv ved frivilig hjælp og jeg tror at der kommer flere turister til det end til jazz