
Æggejagt og påskeværksted for børn
12. april 2011 - kl. 0:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kom og led efter påskeæg på Sæby Museum i alle åbningsdage i påsken.
Gå på opdagelse i museet mange udstillinger, men hold øjnene godt åbne og vær opmærksom på om du kan finde alle de skjulte påskeæg. Påskeæg, de dekorerede æg, eller æg til leg har eksisteret i Danmark gennem århundreder. De dekorerede æg har været brugt som små gaver og hilsner, mens der på landet har været brugt at børn gik rundt og ”sang for æg”, ligesom traditionen kendes fra fastelavn. Æggene kunne de enten selv dekorere eller bruge til flere forskellige lege i helligdagene. Chokoladeægget gjorde først sin entre i Danmark i 1900tallet.
Der her været en lille påskehøne
en har lagt et påskeæg
og jeg ved lige hvor den har lagt det
for den har nemlig sagt det
kig oppe, kig nede
prøv om du kan lede
kig ude, kig inde
se om du kan finde
et lille påskeæg.
Tirsdag og onsdag fra kl. 10 – 12 er der aktiviteter i påskeværkstedet. Der er masser af kreative måder at udfolde sig på i påsken. Udover traditionen for at male æg, kan man klippe påskepynt. Vintergækker, kyllinger, eller måske en påskehare. At det er påskeharen, der kommer og lægger æg er en nyere tradition i dansk historie. Det er først efter 1900, at den kommer fra Tyskland til Danmark, men siden da har haren bidt sig fast som en af påskens traditionelle figurer.
Måske et rigtig flot gækkebrev kan udløse et påskeæg eller en chokoladehare.
Kig ind i museets påskeværksted og få inspiration.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Æggejagt og påskeværksted for børn' til en bekendt