Peter Nielsen og Værestedet i Lyngså

Peter Nielsen og Værestedet i Lyngså

11. april 2011 - kl. 14:59 - af

Når formand for socialudvalget, Peter Nielsen, forarget ytrer sig i søndagens avis om sundhedsudvalgets medlemmer og Værestedet i Lyngså, så glemmer han en ting. Nemlig at det var i hans eget socialudvalg, man ikke udviste den fornødne konduite og smidighed. Man henholder sig til, at man ikke havde modtaget alle oplysninger og derfor var nødsaget til at fjerne støtten til Lyngså Værested.

Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk var manglende oplysninger. Det har i hele sagens forløb været kendt, at man fra Lyngså Væresteds side gjorde opmærksom på, at man havde tilsagn fra tidligere socialudvalgsformand Birgit Hansen om endnu to års tilskud. Man har sågar hele vejen igennem gjort opmærksom på, at dette tilsagn foreligger som et underskrevet dokument fra forvaltningen.

At Peter Nielsen så forarget stiller spørgsmålstegn ved sundhedsudvalgets troværdighed, det er ualmindelig intrigant. Specielt tillidsvækkende er det i hvert fald ikke! Vi kom sagen i møde og ønskede at medvirke i en løsning af problemet, men det gik tilsyneladende ikke hurtigt nok for socialudvalgsformanden. Peter Nielsen burde, efter min mening, i stedet have forholdt sig til, hvilket standpunkt socialudvalget skulle have indtaget og så rette op på det.

Hvad angår sagen, er jeg naturligvis Værestedet i Lyngså venligt stemt og argumenterede også for, at vi i sundhedsudvalget behandlede spørgsmålet om deres driftstilskud fra § 18-puljen. Sådan blev beslutningen også og forvaltningen fik til opgave, i fællesskab med Lyngså Værested, at sikre formalia frem mod næste møde – hvor sundhedsudvalget ekstraordinært ville behandle en sådan ansøgning. Det synes jeg, er en ordentlig behandling af både Lyngså Værested og kommunens midler.

MEN – som jeg fremførte ved samme møde, så kalder sagen på en ordentlig gennemgang og stillingtagen til kommunens medborgerhuse. Sagens gang kan ingen være tjent med, og jeg valgte derfor i sidste uge, at bede kultur- og fritidsforvaltningen gennemgå hvilke driftstilskud til borgerhuse der gemmer sig i forskellige forvaltninger. Der kan tydeligvis trænge til at blive ryddet op i det her.

Mogens Brag

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Peter Nielsen og Værestedet i Lyngså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger