
Campingfolket fik en skidt start på sæsonen
9. april 2011 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De seneste dages hård blæst og vindstød af stormstyrke har givet nogle campister grå hår i hovedet.
Dem, der allerede har været ude for at sætte fortelt op på deres campingvogn, skal måske igang igen. Det bekræfter begge campingpladserne i Sæby, som har haft travlt med at kontakte de kunder, som har telte, der er væltet, revet itu eller måske blæst helt væk. Rigtig mange har fået skader i form af flænger i teltet eller knækkede stænger, ja nogen steder ligger teltet op over vognen. og frygten for større skader er bestemt til stede.
Så er du en af dem, der har et telt stående, uanset om det er vintertelt eller rigtigt fortelt, er det måske en god idé at checke, om det nu også stadig står der, hvor du/i forlod det. På Hedebo Camping fortælles det at mere end 70 gæster er blevet kontaktet p.g.a. problemer med deres andet hjem. Nogen har sågar skader på både telt og vogn. Et enkelt sted var teltet revnet og flået op af jorden, samtidig med at taglemmen var blæst af og gået i mange stykker. Her venter et større oprydnings og rengøringsarbejde, inden sæsonen kan skydes rigtigt igang.
Hos LE Camping melder man da også om en ekstra travl dag, med masser af bestillinger på nye telte og reservedele til de telte, der kun har taget lidt skade.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Campingfolket fik en skidt start på sæsonen ' til en bekendt