
Pensionist og Efterlønsklubben får besøg af Banko Carl
7. april 2011 - kl. 12:37 - af Henrik Christensen
Sæby Pensionist og Efterlønsklub havde sidste onsdags besøg af Erling Nielsen og Nanny Gertsen som spillede og sang Kaj Normann Andersen viser og sange. Han nåede at komponere over 900 melodier, hvoraf mange er blevet evergreens. Så det var en festlig og fornøjelig eftermiddag med mange gode melodier.
Onsdag den 13 april kommer Banko Carl og fortæller om sit liv som aktiv erhvervsmand og frem til i dag, hvor han er aktiv pensionist.
Forårets sidste ordinære mødedag er så onsdag d. 27 april, hvor vi har bankospil, og så efter kaffen afholdes den ordinære generalforsamling.
Den 14 maj afholder foreningen så deres store jubilæumsfest i fritidscentret. Man kan stadig nå at blive tilmeldt til denne fest hvor der
vil blive serveret festmiddag med efterfølgende underholdning og dans. Aftenen afsluttes med natmad kl. 23.00.
Alle medlemmer er meget velkomne, og man kan enten komme til vores arrangementer onsdag eftermiddag og blive tilmeldt, eller man kan ringe til Bent Boelskifte på tlf. 98 46 63 42. Der er allerede tilmeldt 250 til festen, men da det bliver afholdt i fritidscentret er der plads til mange flere, så mød op i kulturhuset og få et program og en billet slutter Hans Abildgaard fra Pensionist og Efterlønsklubben.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pensionist og Efterlønsklubben får besøg af Banko Carl' til en bekendt