Ungdom i Voerså IF nyder godt af støtte

Ungdom i Voerså IF nyder godt af støtte

4. april 2011 - kl. 14:06 - af

Voerså IFs Venner lever i allerhøjeste grad op til sit formål – nemlig at støtte ungdommen i Voerså IF.

Vennerne har kun et formål, og det er at ”skrabe” penge sammen til ekstra aktiviteter i idrætsforeningen.

På den nylig afholdte generalforsamling fortalte kassereren, Mads Boch-Pedersen, at Vennerne har investeret i et brugt telt sammen med Voerså Byudvikling og Voerså Borgerforening, der foreløbig skal bruges til aktiviteter på den gamle krogrund. Investeringen i teltet var for Vennernes vedkommende kr. 8.000 – .

Her ud over havde Vennerne støttet idrætsforeningen med kr. 25.000 –, og alligevel formåede foreningen at have et overskud på kr. 35.000 -.

Foreningens klublotto og sidste års sponsorcykelløb var i allerhøjeste grad med til, at der kom overskud i kassen.

De mange penge har Voerså IF også brug for. Igennem længere tid har frivillige arbejdet ihærdigt med tilbygning og omforandring af klubhuset. Blandt andet er der kommet et ekstra toilet, nyt mødelokale og kontor, moderne køkken samt lydisolering af loftet i kantinen, der nu har fået en meget bedre akustik.

En del af pengene er også gået til støtte for ungdommen. Sidste sommer deltog to ungdomshold fra klubben i en ugelang europæisk turnering i Ungarn – og det ene hold opnåede endda at komme hjem med en bronzemedalje.

– Aktiviteterne er som de plejer, fortalte formand Poul Thomsen, og fortsatte.

– Vi forsøger at holde det hele i gang, og vores klublotto kører godt med 250 lodder. Sidste sommer havde vi et lotteri med mange sponserede gevinster. I forbindelse med Voerså IFs idrætsuge arrangerede vi hestepærebanko, hvilket var meget populært. Sponsorcykelløbet i sensommeren er efterhånden ved at være en tradition. Sammen med Voerså Byudvikling har vi de sidste par år næsten lavet en hel folkefest i byen. Først et sponsor-cykelløb gennem byen hvor deltagerne passerer start og mål mange gange i løbet af en time, og så fest i teltet på krogrunden om aftenen.

– Vi har i øjeblikket forhandlinger i gang med en organisation, og håber en aftale kommer på plads. Vi tror på, rigtig mange private vil slutte op om idéen og blive medlemmer, da det ikke koster den enkelte noget, men som kan give et afkast til glæde for ungdommen.

– Det er dejligt, når det vi arbejder for lykkes – det giver ekstra kræfter og mod på mere.

– Til sidst vil jeg rette en tak til alle vores sponsorer og samarbejdspartnere, samt til alle de frivillige, der ikke er bange for at tage en tørn for hverken Voerså IF eller Voerså IFs Venner, sluttede Poul Thomsen sin beretning.

Foreningens bestyrelse gør det så godt, at der ikke var grund til udskiftning. Alle valg var genvalg.

Fotos. Alle fotos er fra sidste års sponsorcykelløb, som Voerså IFs Venner arrangerede i byen.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ungdom i Voerså IF nyder godt af støtte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER