Springteam Sæby gymnaster i 1. division

Springteam Sæby gymnaster i 1. division

31. marts 2011 - kl. 0:05 - af

Kvalifikationsrunderne til Danmarks Mesterskaberne i teamgym er nu overstået for mini’er og juniorer, og det blev til flotte placeringer for begge alderskategorier.

I weekenden 19.-20. marts var Springteam Sæby selv værter ved afviklingen af mini’ernes kvalifikationsrunde i Arena Nord. Her rykkede foreningens egen hold frem i rækkerne. Springteam Sæby stillede med to hold, hvoraf det ene var med for første gang.
Mini-gul var seedet i 6. division, men rykkede op som nr. 3 i 3. division, hvor de skal kæmpe om den endelige placering ved 2. runde af DM i Greve sidst i april. Træner Michael Winther er ovenud tilfreds med pigernes resultat og ser frem til stævnet i Greve.
Mini-grøn, som er de yngste gymnaster, foreningen har med til DM, klarede sig også tilfredsstillende. “Vi har nogle små fejl, der skal rettes, men det når vi også”, siger træner HC Vagning.

HC Vagning er også træner for foreningens juniorpiger, som i denne weekend leverede en helt fantastisk præstation ved deres kvalifikationsstævne i Taastrup. Pigerne vandt i forrige sæson guld i 3. division og var derfor i år forhåndsseeded til 2. division, hvor de lå nr. 6. Her havde de imidlertid ikke tænkt sig at blive, for de sprang så godt, at de sluttede på 8. pladsen i 1. division blandt de helt store foreninger i Danmark
” Pigerne har gjort det godt, og vi skal nu hjem og arbejde videre. Der er stadig ting, der kan gøres bedre, men vi er godt på vej”, siger træner HC Vagning, som har trænet pigerne i gennem 1½ sæson

Som noget nyt har Springteam Sæby i år et mixhold til at repræsentere foreningen. Det er et hold med både piger og drenge. De blev sat sammen sent i sæsonen og har haft vanskelige træningsforhold. Alligevel placerede de sig som nr.4 i deres pulje.

Springteam Sæby’s gymnaster og trænere har vist, at effektiv og målrettet træningsindsats giver pote, og trænerne er nu i gang med strategien for 2. runde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Springteam Sæby gymnaster i 1. division' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger