Orienterings- og debatmøde i ”VÆRESTEDET” i Lyngså…

Orienterings- og debatmøde i ”VÆRESTEDET” i Lyngså…

29. marts 2011 - kl. 1:33 - af

…torsdag d. 31. marts 2011 kl. 19.30
Alle støttemedlemmer og medlemmer af de foreninger, der ejer eller lejer huset er velkomne.

Bestyrelsen har følgende punkter på programmet:

1. aflæggelse af årsberetning og regnskab samt info om husets økonomi

2. forslag om fejring af, at Lyngså-borgerne har ejet huset i 25 år

3. debat om husets anvendelse – der er plads til endnu flere aktiviteter

4. eventuelt

Dette møde, der var planlagt inden tilskudsproblemet opstod, skal ifølge de reviderede vedtægter fremover være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Men det skal ikke gerne blive en tilbagevendende begivenhed, at kommunen prøver at trække tæppet væk under vores beståen – og så her i året, hvor borgerne har ejet huset i 25 år.

Bestyrelsen har undersøgt ”gamle papirer” og mener, at tilskudsproblemet er opstået på grund af, at sagen i 2007-08 ikke blev ”lagt på den rigtige hylde” i den nye kommune.

Tidligere blev driftstilskud ydet via Folkeoplysningsudvalget i Sæby kommune, men da denne ordning ikke kunne fortsætte, blev en ny løsning – omfattende alle aldersgrupper – forhandlet på plads. Vi fik tilsagn om tilskud fra daværende direktører for henholdsvis Kultur- og Socialområderne på betingelse af, at vi ændrede ”Værestedet” til at blive en selvejende institution. Den daværende bestyrelse fik de påbudte ændringer på plads i foråret 2008 og har i årene herefter – uden problemer indtil nu – modtaget tilskuddet til driftsudgifter. Bestyrelsen har anmodet om møde med kommunen for at få en ordentlig løsning (formentlig efter en anden §) så der ikke igen opstår tvivl om, at vores aktivitets- og kulturhus fortsat kan bestå.

Tilskuddet efter Servicelovens §79 er – ifølge vore papirer – bevilget til drift og har derfor intet med Seniorklubbens lukning at gøre – den fik tilskud efter servicelovens § 18. Samme § som Værestedets bestyrelse i øvrigt fik tilskud fra til julefrokosten for seniorer i 2010 – og som vi også i 2011 har fået bevilget tilskud fra, så nye seniorarrangementer er altså på vej. Der vil blive arbejdet videre med tiltag for ikke kun den tidligere Seniorklubs medlemskreds, men også for ”Værestedet”s mange trofaste støttemedlemmer.

”Vildbasserne” er fortsat meget aktive og Lokalhistorisk Forening er ved at falde til i deres nye lokaler med væsentlig bedre plads til deres mange billeder og andre arkivalier, ligesom dagplejebørnene nyder at være i huset og haven og ”Rødder og Vinger” er aktive med klubaftener og syning.

NB: Brandtrappen ventes på plads i den allernærmeste fremtid, slutter Gitte Mortensen formand for bestyrelsen for ”Den selvejende institution Kulturhuset Værestedet”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Orienterings- og debatmøde i ”VÆRESTEDET” i Lyngså...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger