
Hitliste aktuel Nadja gæster Sæby på lørdag
29. marts 2011 - kl. 11:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Man kan høre det med det samme: Min melodi er et nummer, der gør, at man må ud på dansegulvet og svede. Det er dansemusik, når det er allerbedst og et nummer, der handler om at være i godt humør; og det bliver man, fortæller Henrik Christensen indehaver af Discotek Down Town, der lørdag nat har Nadja på scenen i Vestergade.
Nadja er sangerinden bag Min melodi. Hun har en kæmpe stemme og et endnu større hjerte og det hele smelter sammen i en højere enhed, når tunge beats, insiterende keyboard-figurer og lækker vokal spidser vores ører og ruller vores hofter.
Hvem er Nadja Spørg mange?
Nadja er født og opvokset på Vesterbro i København med rødder tilbage til det faraoniske rige i det gamle Egypten, og hendes familie tilhører det kristne mindretal i den arabiske verden. Nadjas sammensmeltning af mellemøstlig følsomhed, Versterbros arbejdermentalitet, dansk design og et kæmpe sangtalent, har givet hende et solidt grundlag for sit musikalske udtryk. Hun har en sødme over sig, et kærligt smil, smukke brune øjne, og hendes stemme er fuld af power. ”Jeg er så ovenpå!”, som hun synger. Den musikalske inspiration fra barnsben kommer bl.a. fra hendes syv år ældre storebrors pladesamling. Som barn sneg hun sig nemlig ind på hans værelse, når han ikke var hjemme og smuglyttede til hans CD`ere. Derfor har hun siden hun var lille, lyttet til både traditionelle egyptiske sange og været fascineret af stærke personligheder som f.eks. Michael Jackson, Madonna, Kate Bush, Sade, Prince og George Michael. Musikken og teksten til Min melodi er skrevet af den danske kæmpestjerne Medina, som nok ikke behøver nærmere introduktion, slutter Henrik Christensen. Han oplyser ligeledes, at der fremtil torsdag kan købes billetter i forsalg hos Click, Vestergade 20 i Sæby til kr. 50,- (pris i døren 65 kr)
Herunder kan du høre “Min melodi”
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hitliste aktuel Nadja gæster Sæby på lørdag ' til en bekendt