”Kræver en ny tid en ny etik”? – af Klavs Birkholm

”Kræver en ny tid en ny etik”? – af Klavs Birkholm

26. marts 2011 - kl. 1:21 - af

Sæbyegnens kirkehøjskole slutter sæsonen 2010/11 af onsdag den 30. marts 2011 kl. 18.00 med besøg af Klavs Birkholm, der vil tale over emnet ”Kræver en ny tid en ny etik”? Vi er efterhånden ved at være havnet i et etisk rod: Hvad sker der med vores menneskelighed, når den medicinske teknologi kan manipulere med både livet og døden? … når vi kan lave både kloning og genterapi, kunstig befrugtning, kunstige lemmer og kunstig intelligens? Vi drømmer om det perfekte menneske, og imens bliver de etiske valg mere og mere omfattende.

Klavs Birkholm er medlem af Det etiske Råd. Vi ser frem til et meget spændende foredrag.

Der er få ledige pladser til dette foredrag. Mød op i Mariehuset, Strandgade 13, Sæby. Pris 110 kr. incl. varm mad. Gerne tilmelding senest tirsdag den 29. marts på tlf. 98 46 39 37.

Dette foredrag er det sidste af 4 i indeværende sæson og arbejdsgruppen er allerede i gang med at planlægge næste sæson, ligeledes med 4 foredrag med start 3. onsdag i september 2011, dernæst 3. onsdag i november, 3. onsdag i januar 2012 og sidste foredrag 3. onsdag i marts 2012.

Vi kan allerede nu meddele, at tidl. politidirektør Hanne Bech Hansen kommer.

Der har i indeværende sæson været en rigtig god tilslutning til alle foredragene.

Alle foredrag finder sted i Mariehuset, Strandgade 13, Sæby.

Der vil i løbet af sommeren blive fremlagt et færdigt program.

En kommentar til “”Kræver en ny tid en ny etik”? – af Klavs Birkholm” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “”Kræver en ny tid en ny etik”? – af Klavs Birkholm”

  • Emmy Jakobsen

    Jeg har med glæde deltaget i Sæbyegnens Kirkehøjskole og synes det er nogle rigtige gode og spændende aftener, udvalget har arrangeret til denne debut/ startsæson. Jeg ser det som et nyt og godt kirkeligt tiltag for Sæby og de nærliggende kirker. Kirkehøjskolen er for mig at se et godt eksempel på at “kirken” også ønsker at være “kultur åben”.

    Værdi debatter er også vigtige indenfor kirkens rammer. Derfor ser jeg også frem til efterårets “Højskoleaftener” hvor jeg blandt andet kan se at den tidl. politidirektør Hanne Bech Hansen kommer og hun vil sikkert også provokere os til lidt debat.
    Emmy Jakobsen
    Solsbækvej
    Sæby

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Kræver en ny tid en ny etik”? - af Klavs Birkholm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger