
Budolfi Høreklinik åbner i Vestergade i Sæby
25. marts 2011 - kl. 14:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I slutningen af april senest først i maj, vil det også være muligt at få hjælp i Budolfi Høreklink, Vestergade 9 i Sæby.
Audiologassistent Jakob Kraft fortæller, at man vil have åben i takt med behovet og forventer, at det vil være mindst 4 dage om ugen, men at man selvfølgelig vil udvide åbningstiden, hvis der er behov for det.
Grunden til at man har valgt netop Sæby er byens placering i forhold til et stort opland og tæt på Frederikshavn. Budolfi Høreklinik har i forvejen bl.a. klinik i Ålborg.
Ideen og formålet med klinikken er at tilbyde den lægelige ekspertise samt professionel vejledning i valg af høreapparat fra start til slut som et alternativ til den offentlige behandling.
Du kan konsultere Budolfi Høreklinik direkte fra gaden, men ønsker du behandling med høreapparat kræver det en henvisning fra en ørelæge.
Ligeledes kan du, hvis du har et støjfyldt arbejde eller en støjfyldt hobby, også erhverve formstøbt høreværn i klinikken.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Budolfi Høreklinik åbner i Vestergade i Sæby ' til en bekendt