Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

22. marts 2011 - kl. 11:54 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

De afdragsfrie lån i fokus

Danmark
Nationalbanken offentliggjorde i sidste uge sin kvartalsoversigt for årets 1. kvartal. Nationalbankens reviderede prognose for dansk økonomi bød ikke på nogle betydelige ændringer i vækstudsigterne sammenlignet med den seneste prognose fra december. Nationalbanken venter fortsat, at dansk økonomi vil vokse 1,9 % i år, men nedjusterede vækstudsigterne for næste år, så de nu venter, at dansk økonomi vokser 1,8 % i 2012 mod tidligere 1,9 %. Prognosen er umiddelbart på linje med vores forventninger. Det vigtigste budskab fra kvartalsoversigten var imidlertid rettet mod de danske boligejere. Nationalbanken anbefaler, at adgangen til de afdragsfrie lån dfases, samt at forbindelsen mellem ejendomsværdiskatterne og boligpriserne bliver genskabt. Anbefalingen kommer på baggrund af en analyse af udviklingen på det danske boligmarked de sidste ti år, hvor konklusionen fra Nationalbanken er, at boblen i høj grad var drevet af indførelsen af de afdragsfrie lån. Den nuværende skrøbelige situation på boligmarkedet betyder imidlertid, at der vil være en betydelig risiko for yderligere prisfald på boligmarkedet, hvis der indføres tiltag som dem Nationalbanken anbefaler. Ydermere er det værd at huske på, at de afdragsfrie lån måske nok har bidraget til for høje prisstigninger på boligmarkedet, men omvendt har eddet familier, der er blevet ramt af ledighed under den økonomiske krise og dermed holdt antallet af tvangsauktioner på et lavt niveau sammenlignet med tidligere kriser på boligmarkedet. Vi mener derfor ikke umiddelbart, at en udfasning af de afdragsfrie lån vil være nogen god ide på nuværende tidspunkt.

Renter
Den positive effekt af den hurtige aftale om Europagten i sidste weekend holdt sig ikke længe. Vi havde forventet, at de korte renter ville stige, som konsekvens af fornyet politisk stabilitet. Desværre blev aftalen overskygget af de tragiske begivenheder i Japan, der udløste et kraftigt dyk i den globale risikovillighed. For obligationsmarkederne har det betydet et stort rentefald hen over ugen. Pengemarkedsrenterne i euroområdet ligger nu under niveauet fra før ECB’s marts-møde. I USA er pengemarkedsrenterne også styrtdykket. Vi mener, at markedet i øjeblikket overvurderer virkningerne af de seneste begivenheder på den globale vækst og pengepolitikken og at renterne dermed er for lave på nuværende tidspunkt. En række faktorer vil have betydning for markedsudviklingen i den kommende uge. Der vil især være fokus på Japan, men situationen i Libyen, efter at FN har givet bemyndigelse til luftangreb på Gaddafi og oprettelse af en flyveforbudszone for at beskytte civile kan også have en betydelig markedseffekt via olieprisen. Markedet forventer fortsat, at den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten på sit næste møde i april. Hvis situationen i Japan, henholdsvis Libyen tager en negativ drejning kan markedet dog ændre mening og i stedet forvente, at ECB udskyder sin renteforhøjelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger