Super søndag i Sæby Fritidscenter
21. marts 2011 - kl. 11:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det lykkedes endnu engang for Sæby HK at få lokket forældre og lokale sportsinteresserede til “et brag i hallen”, på en søndag hvor det ellers duftede af forår og måske en gåtur på havnen.
Men trods vejret, der fra et håndboldholds syn var træls, lykkedes det at få den rette stemning frem i Fritidscenteret, takket være bl.a. en veloplagt James Kousholt, der serverede musikken ved scoringer og indløb i forbindelse med afvikling af de enkelte kampe.
Derfor blev det også en anderledes sjov oplevelse for udeholdene, der på næsten landsholdsagtig vis blev klappet ind på banen indhyllet i diskolys og tidens rytmer, inden de enkelte spillere blev præsenteret fra halspeakeren.
Denne form for afvikling minder i mistænkelig grad om de nye tider i dansk håndbold som AG København er opfindere af, nemlig oplevelsen af et håndboldshow, hvergang der spilles.
Om dette også er årsagen til at Sæby HK’s førstehold løb af med en solid sejer på hjemmebane, skal vi lade stå hen i det uvisse, men god lokal støtte blev det til som i de andre af dagens kampe.
Se alle dagens resultater her: Document2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Super søndag i Sæby Fritidscenter ' til en bekendt