Mange indbrud og tyverier denne weekend
14. marts 2011 - kl. 17:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I tidsrummet torsdag – fredag eftermiddag har der været indbrud i en villa på Krettrupvej i Karup. Her er et vindue brudt op, og man er kommet ind i soveværelset, hvorfra der er fjernet smykker og en tegnebog.
Torsdag til fredag nat har der været indbrud i grill cafeen i Østervrå, og det er her åbenbart både sultne og tørstige folk, der har været på spil, da der er fjernet 12-14 kasser 1/2 l. sodavand og en del grillmad fra fryseren.
På Vægtervej i Sæby er et vindue opbrudt i en villa, og der er fjernet kontanter, smykker, Playstation 3 med tilhørende spil samt en bærbar computer.
Primulavej i Østervrå har også haft ubudne gæster. Her er en dør opbrudt, og der er fjernet fiskestænger m.v.
Lørdag morgen kl. ca. 5.30 er der stjålet olie fra lastbiler på Anlægsvej i Dybvad. Flere personer er set på stedet og flere slap væk, men en 19-årig mand fra Sæby var knap så heldig og blev anholdt.
Natten mellem lørddag og søndag har der været indbrud på Søtoften. Her er der fjernet et smykkeskrin, et par hundrede kroner og 6 poser kaffe.
Ligeledes har man både lørdag og søndag forsøgt sig ved Uno-X tanken på Stygge Krumpens Vej, men uden held.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mange indbrud og tyverier denne weekend ' til en bekendt