Tag godt imod søndagens lokale helte…..

Tag godt imod søndagens lokale helte…..

11. marts 2011 - kl. 12:45 - af

På søndag indsamler Folkekirkens Nødhjælp til Verdens fattigste. Der er stadig brug for humanitær hjælp, bl.a. i Nordafrika i forbindelse med opstanden i Libyen. Her er Folkekirkens Nødhjælp naturligvis også på banen med hjælp til de nødstedte. Også når det kommer til mere langsigtet hjælp, såsom vandingsanlæg drevet af solenergi i Malawi, er et succesfuldt projekt drevet af Folkekirkens Nødhjælp.

Af de indsamlede midler går ca. 40 % til katastrofehjælp og yderligere 40 % til udviklingshjælp. Ca. 10 % går til administration, hvilket bevidner at Folkekirkens Nødhjælp drives meget effektivt, mens de sidste 10 % går til oplysning og indsamlinger.

På det seneste har der været en del skriverier om ”Giv en ged” kampagnen, hvor der har været fremsat udokumenterede påstande om, at kampagnen har været meget ineffektiv. Dette er langt fra virkeligheden. Det er korrekt, at kampagnen har været dyrere end normalt, men det skyldes at den har været brugt til at promovere nødhjælpsarbejdet generelt. Hver eneste ged, der er blevet ”købt”, er givet til familier i Etiopien, Indien eller Sudan, og der er tale om ikke mindre end 2.019 stk. i 2009.

DERFOR, tag godt imod indsamlerne, der kommer rundt i både Sæby og Volstrup sogne på søndag, d. 13. marts. Pengene går til gode formål, og du kan dermed være med til at gøre en forskel i kampen mod sult og fattigdom.

Har du tid og lyst til at være indsamler, så er det bare at møde op i Mariehuset på søndag kl. 10:30, hvor du kan få en rute efter eget valg. Tilmelding og spørgsmål kan også rettes til indsamlingsleder Lars-Henrik Hyttel på tlf. 3094 8814 eller email lhhyttel@yahoo.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag godt imod søndagens lokale helte.....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger