
”Godt Gået” hædrer 127 unge talenter
10. marts 2011 - kl. 1:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag den 11. marts er dagen, hvor Frederikshavn Kommunen afvikler sin store prisuddeling. Hele 127 unge talenter indenfor kommunens foreningsliv hædres med Godt Gået Prisen for de flotte præstationer som fx jyske og danske mesterskaber, som de har opnået i løbet af 2009 og 2010.
Samme dag bliver spændingen udløst for, hvem de fire er, som modtager Byrådets Hædersbevisning på 10.000 kr. De fire Hædersbevisninger gives til:
- Årets individuelle præstation
- Årets bedste hold
- Årets bedste lederpræstation
- Årets kulturtalent/kulturoplevelse
Hele arrangementet krydres med underholdning af blandt andre Frederikshavn Cheerleaders Jam Dance. Publikum kommer også til at opleve små overraskelser i løbet af eftermiddagen.
Planlægningen og afviklingen af Godt Gået arrangementet sker i et samarbejde mellem Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, IdrætsSamvirket og Frederikshavn Kommune.
Læs mere om kriterier for tildeling af Godt Gået Prisen og Byrådets Hædersbevisning på http://www.fuf.nu/godtgaaetprisen/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '”Godt Gået” hædrer 127 unge talenter' til en bekendt