Kattene og tønderne fik af køllerne
8. marts 2011 - kl. 6:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
200 voksne og børn samt andre interesserede var søndag forsamlet i Voersåhallen, hvor kattene blev slået ud af hele fem tønder.
Heldigvis var det ikke middelalderens dyrplageri, deltagerne blev vidne til, men papirkatte der væltede ud af tønderne sammen med en masse godt sødt sager til ganen.
For retfærdighedens skyld var alle deltagerne delt ind i aldersgrupper. Deltagerne i aldersgruppen fra 0 – 6 år var i overtal, og derfor var der to tønder til denne gruppe. Her blev kattekonger med efterfølgende dronninger Christian Møller og Tue Kjærgård samt Tobias Trangeled og Sander Sørensen.
Fra de 7 – 9 år blev vinderne Malte Rishøj og Freja Andersen. 10 – 14 år Charlotte Kristoffersen og Matias Nybro.
De voksne blev helst siddende ved bordene og nød både kaffe og fastelavnsboller, men nogle vovede sig dog ud på gulvet og deltog i aldersgruppen 15 – 100 år. Her blev Kasper Nielsen konge, og Anders Gadensgaard blev dronning.
Præmier var der også til de bedst udklædte, og for børnene blev Gustav Nielsen og Mathias Rishøj kåret. De var udklædt henholdsvis som prinsesse og klokkeblomst.
Hos de voksne vandt Kasper Nielsen udklædt som baby med sut i munden.
Tekst og fotos af Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kattene og tønderne fik af køllerne' til en bekendt