”Viljepigen – for ung til kræft” – foredrag på Sæby Bibliotek
8. marts 2011 - kl. 13:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mette de Fine Licht holder foredrag på Sæby og Frederikshavn Biblioteker i marts måned.
Hør’ forfatteren til bogen ”Viljepigen – for ung til kræft” fortælle, hvordan hun som 16-årig fik konstateret en sjælden type kræft i benet og gik fra at være en livsglad teenager den ene dag til at være dødssyg den næste.
Imens hendes venner festede sig igennem gymnasiet, kæmpede hun med kemo, kræft og konstant kvalme – og med at være skaldet. For dét var næsten det allerværste for teenagepigen… Men Mette lod sig ikke knække. Hun købte en paryk, begyndte i 1.g og gjorde i det hele taget alt for at leve en så normal teenagetilværelse som muligt.
Viljepigen – for ung til kræft er et gribende og ærligt foredrag om at være en ung pige midt i en alvorlig og uforståelig sygdom baseret på bogen med samme titel, som udkom den 10. november 2010.
- Hvad tænker en teenagepige, når hendes liv ikke handler om fester, fyre og fredagsbarer, men om kræft, kemo og kvalme?
- Hvor henter hun viljestyrke?
- Hvor gør hun af sin vrede?
- Må man overhovedet blive teenage-sur, når man er kræftpatient?
- Hvordan vender man modgang til styrke?
- Hvordan genvinder man balancen i tilværelsen efter en grum sygdom?
- Og kan man være sikker på, at manden med leen holder sig væk?
Du kan høre foredraget på følgende steder og tidspunkter:
Sæby Bibliotek: Onsdag den 23. marts kl. 19.00. Du kan købe eller bestille billetter på Sæby Bibliotek (tlf. 98 45 93 00) fra den 9. marts.
Frederikshavn Bibliotek: Torsdag den 24. marts kl. 19.30. Du kan købe eller bestille billetter på Frederikshavn Bibliotek (tlf. 98 45 91 00) fra den 10. marts.
Entré: Kr. 50,- person.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '”Viljepigen - for ung til kræft” - foredrag på Sæby Bibliotek' til en bekendt