Forskningsmillioner til kræftforskning……

Forskningsmillioner til kræftforskning……

4. marts 2011 - kl. 10:10 - af

Professor Ulrik Baandrup fra Sygehus Vendsyssel er med i et bredt samarbejde med flere af landets universiteter. Tilsammen har de netop fået bevilget omkring 60 millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal forebygge kræft.

Forskningsprojektet ”Patogener som årsag til kræft” skal undersøge i hvilket omfang nye eller ikke kendte mikroorganismer, fortrinsvis virus, er årsag til kræft hos danskere.
Det centrale mål med forskningen er at forebygge kræft ved udvikling af vacciner.
Professor Ulrik Baandrup skal være med til at finde ud af, om der er endnu flere tilfælde af kræft, der forårsages af mikroorganismer, fortrinsvis virus, end de 15-20 %, man allerede er bekendt med.
Hans opgave er, at undersøge vævssnit med konventionelle og molekylærpatologiske metoder.

Aalborg Universitet råder over klassificerede laboratoriefaciliteter til håndtering af prøver inklusiv virusmateriale, og projektet åbner mulighed for at starte et nyt og vigtigt forskningsområde ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Styrker forskningsaktiviteten

– Det åbner mange muligheder, når man får bevilget så store midler til et forskningsprojekt, og det betyder rigtig meget for forskningsaktiviteten i hele Region Nordjylland. Det kan være med til at tiltrække flere forskningsprojekter til det nordjyske. Især får det betydning for Aalborg Universitet og Sygehus Vendsyssel, hvor tilgangen til forskning bliver langt lettere, siger Ulrik Baandrup.

Selve forskningen ved Ulrik Baandrup kommer til at foregå ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet men får samtidig en positiv effekt for forskningen på regionssygehuset, Sygehus Vendsyssel.

– Forskningsprojektet kan være med til i endnu højere grad at tiltrække yngre, forskningsinteresserede læger til fremtidig jobs på Sygehus Vendsyssel og i Region Nordjylland, siger Ulrik Baandrup.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forskningsmillioner til kræftforskning......' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER