
BeneFit sætter fokus på dine fødder
3. marts 2011 - kl. 0:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
BeneFit Sæby har sendt os dette indlæg omkring problematikker i foden.
Hvad er en platfod?
Platfod eller overpronation som det også kaldes, er en meget almindelig fejlstilling i foden, der skyldes, at kroppens vægt får musklerne og senerne i svangen til at falde sammen. De mest normale symptomer er træthedsfornemmelse og smerter i fødder og underben. En platfod rykker ved fodens balance og påvirker derfor gangafviklingen. Derfor kan platfodethed medføre andre fodproblemer som f.eks. hælsporer og knyster
Hvorfor får man en platfod?
Der kan være flere årsager til, at man udvikler en platfod f.eks. overvægt, graviditet eller gentagne stød mod en hård overflade. Ofte vil man ikke opleve ubehag med det samme, men det betyder desværre ikke, at alt er som det skal være. Platfoden gør, at foden ikke kan fordele kropsvægten optimalt i gangafviklingen og derfor er der stor risiko for forkert slid af både knæ, hofter og ryg.
Hvordan kan man forebygge en platfod?
En platfod kan forebygges både ved hjælp af fodgymnastik og ved hjælp af stødabsorberende indlæg. Fodgymnastikken holder musklernes styrke og udholdenhed vedlige og et stødabsorberende indlæg vil aflaste foden og give den god støtte.
Hvordan kan man behandle en platfod?
Svangens muskler og led kan til en vis grad genoptrænes ved at bruge foden aktivt gennem hele dagen. Fodgymnastik kan også hjælpe til med at genopbygge musklernes styrke. På den måde kan man forhindre, at ledbånd, muskler og sener overbelastes og at tilstanden forværres. Et indlæg med god svangstøtte kan aflaste foden og afhjælpe de påvirkninger, som platfoden har på gangafviklingen. Det kan også formindske overbelastninger af knæ, hofter og ryg.
Hos BeneFiT Sæby Fysioterapi kan du opnå mere viden om fodens anatomi, samt forebyggelse og behandling af en platfod. Klik HER for at komme til BeneFiTs hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'BeneFit sætter fokus på dine fødder' til en bekendt