Generalforsamling hos Sæbygaards Venner

Generalforsamling hos Sæbygaards Venner

26. februar 2011 - kl. 11:14 - af

Generalforsamlingen blev afholdt torsdag aften på Sæbygaard Slot, og der var trods kulden fremmødt 25 medlemmer.

Formanden A. Stoffersen aflagde beretning for året 2010, og det gav anledning til livlig positiv debat.

Årsberetningen:
Sæbygaard er stadig stedet, hvor gæsterne strømmer til, når der kaldes til fest eller større kulturelle arrangementer.

Sæbygaards Venner er stolte af, at kunne være med til at bevare et helt unikt stykke kultur i Vendsyssel.

Slottet skal være bæredygtigt – derfor gøres der et stort stykke gratis arbejde af Vennebestyrelsen og mange ildsjæle fra Vennemedlemmerne.

Og så må cafeen ikke glemmes – den drives af “cafepigerne”, som lægger et stort arbejde i at servere for gæsterne til kaffe, te eller kakao. Der er ofte større busselskaber, som efter rundvisning ønsker serveret kaffe i Kælderen – det ordner “cafepigerne” også. Cafeen har for 5. år i træk fået ”Keep Smiling” mærket.

Godt gået piger.

Det er Sæbygaardfonden, der har delgeret driften af Sæbygaard ud til Vennerne, hvis formål er, at skaffe midler til driften – at vedligeholde – at renovere – gøre anskaffelser mulige.

Fonden og Vennerne søger i øjeblikket om tilladelse til at få en handicapelevator i det rosa rum, således at handicappede med rolator eller i kørestol kan komme op på 1.sal til Riddersalen m.v. Der har i årets forløb været flere større busselskaber med handicappede personer, som er udelukket fra 1.-salen.

Derudover er der flere bryllupper, Vennerne har måttet sige nej til, da adgangen ikke er mulig for handicappede. Vi håber, Kulturarvstyrelsen vil overveje endnu engang at give os tilladelsen.

Der har i sæson 2010 været afholdt 33 større arrangementer på Sæbygaard, her af kan nævnes Fastelavnsfest, Taffelmusik, Sct. Hans fest, Levendegørelse af Slottet 3 mandage i juli, Sæbykunstnernes udstilling på Loftet i august, Vinfestival, Lygtefest, Gl.Jul på Sæbygaard, Julekoncert.  Derudover har der været 11vielser i Storstuen.

Det er Vennerne, der stiller borde og stole op til alle arrangementerne. Der har været 13-14.000 besøgende. Hvis ikke der var så mange ildsjæle, kunne driften af Sæbygaard ikke klare sig så godt som nu.

Det almindelige arbejde er: Murer – tømrer – maler – oprydning – udenomsarealerne – rengøring – kontrol før og efter udlejning.

Udenomsarealerne har i 2010 krævet ekstra arbejde, da alle roserne mod syd gik ud på grund af sprøjtevæske fra tag. Alle roser + jord skulle fjernes, og nyt jord fordeles, og nye roser plantes.

Jeg vil gerne rose det frivillige arbejde – et arbejde, som efterhånden er det eneste område i vores samfund, som ikke er præget af målbare mål, kontrol og baserede metoder – men af lyst.  Der er en frihed i det frivillige, som kører forholdsvis uproblematisk – selv i situationer, hvor de frivillige påtager sig et væsentlig ansvar og en stor forpligtigelse. De bestemmer selv, hvordan de gør.

Denne simple kendsgerning er ikke ubetydelig, men rammer nerven i det frivillige  –  ildsjælene.

Sæbygaards Venner har taget initiativ til, at portræt-samlingen af Arenfeldt-slægten bosat på Sæbygaard Slot nu er fuldendt. Det skete med afsløringen af et portræt af Gudrun Tuttle, født Arenfeldt – malet af Sæbykunstneren Jørgen Agerbæk.

Det kan nævnes, at samarbejdet mellem de 3 herregårde er fuldt tilfredsstillende – d.v.s. mellem Bangsbo, Knivholt og Sæbygaard. Samarbejdet med øvrige institutioner har været fuldt tilfredsstillende.

Jeg vil slutte denne beretning med at takke alle – såvel Presse, som alle, der har stillet sig til rådighed for Sæbygaard. En særlig tak til “cafepigerne” og bestyrelsen for godt samarbejde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling hos Sæbygaards Venner ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER