Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

23. februar 2011 - kl. 1:21 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lønvæksten er på vej ned

Danmark

Der har i den forgangne uge været fokus på udviklingen på lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. Det begyndte sådan set allerede i weekenden, hvor der blev indgået overenskomstforlig på det statslige område. Forliget indebærer, at de statsansatte ikke har udsigt til lønstigninger i 2011 – mens der i 2012 er udsigt til en lønvækst på 1,7%. Det vil ikke være nok til at opretholde reallønnen for de ansatte i staten, men den lave lønvækst skal ses i lyset af, at de offentlige lønstigninger de seneste år har været markant højere end lønstigningerne i den private sektor. Da det grundlæggende er aflønningen af privatansatte, som udgør beskatningsgrundlaget er det ikke holdbart – og man har derfor også en reguleringsordning, der på sigt sikrer, at lønnen i den private og den offentlige sektor følges ad. Reguleringsordningen taler isoleret set for nominelle lønfald i den offentlige sektor. Set i det lys er der ikke tale om lav lønvækst i overenskomstforliget.

Mandag offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening tal for lønudviklingen på hovedparten af det private arbejdsmarked. Tallene viste en uændret lønvækst på 2,5 % i 4. kvartal. Renset for en række tekniske forhold var lønvæksten dog kun på 2,1 % – en del under den aktuelle inflation, så også på det private arbejdsmarked er reallønnen under pres. Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal for lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal. De viste, at den offentlige lønvækst også er på vej ned. Men gabet mellem de private og de offentlige lønindeks er bestemt ikke lukket.

Renter

Obligationsmarkedet har fået en hård start på året. Det gælder ikke mindst den korte ende af markedet, men det ser nu ud til, at rentestigningerne løjer af. Renterne er især faldet her mod slutningen af ugen til trods for pæne nøgletal, der egentlig skulle understøtte rentestigninger.

Vi har i den forløbne uge udsendt vores nye renteprognose. Vi har generelt hævet 3-måneders renteskønnene, men det skyldes udelukkende de kraftige rentestigninger siden sidste prognose. På tre måneders sigt ser vi således ikke noget potentiale til stigninger i den samlede rentekurve i Europa eller USA. På 6-12 måneders sigt venter vi gradvist stigende renter i Europa, men det vil først og fremmest være i den korte ende

Ugens vigtigste nøgletal i Euroland er PMI for hele euroområdet og for Tyskland og Frankrig samt Ifo-forventningerne i Tyskland mandag. Vi venter en lille stigning i PMI og et lille fald i Ifo-forventningerne på linje med den negative overraskelse fra ZEW-forventningerne. Samlet set mener vi, at de økonomiske indikatorer – og dermed også momentum i den økonomiske vækst – er ved at toppe.

Fredag venter vi en stigning i de tyske inflationstal drevet af højere råvarepriser og lavere ledighed. Vi mener imidlertid, at den aktuelle inflationsstigning vil være midlertidig. Det underliggende lønpres i Tyskland er relativt afdæmpet.

Vi venter ikke at ugens nøgletal vil understøtte rentestigninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER