
Sæbydreng i finalen om at blive årets kok 2011
21. februar 2011 - kl. 5:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når DR på lørdag kl. 19.00 transmitterer fra Bella Center København, er det for at kåre “Årets Kok 2011”.
Blandt de 5 deltagere i finalen er Jacob Spolum, som er fra Sæby. Jacob er født i 1988, og er således med sine kun 22 år den yngste deltager, men det til trods har han dog allerede opnået bl.a. at være ansat på Ruth’s Hotel i Skagen, og er nu ansat som souschef på en af Danmarks mest anerkendte restauranter – Munkebo Kro på Fyen – som drives af Thomas Pasfall, som selv er blevet “Årets Kok” i år 2000.
Jacobs startede på kokkelandsholdet i 2009, og hans største drøm er nu at vinde Årets kok, og han har trænet intenst siden semifinalen for at opnå drømmen. Al hans fritid er gået med at træne igen og igen, og han har også lagt planer for, hvad han vil stille op med råvarerne, lige meget hvad arrangørerne finder på at lægge ned i råvarekassen.
Med sig i køkkenet har Jacob Spolum sin assistent, Nikolaj Skodborg, som Jacob kun kalder for ”Stump”.
Jacobs ambitioner er at vise sin egen madstil og blive anerkendt for sit håndværk og sin passion for mad.
Se mere om konkurrencen og de andre deltagere her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbydreng i finalen om at blive årets kok 2011' til en bekendt