Bekymrende udvikling i svømmeafdelingen

Bekymrende udvikling i svømmeafdelingen

19. februar 2011 - kl. 0:18 - af

Bestyrelsen i ØVI svømning ser med bekymring på fremtiden. Færre børn går til svømning, og med færre timers svømmeundervisning i folkeskolen, går udviklingen den helt forkerte vej.

Vores medlemstal i ungdomsrækkerne er gået en del tilbage, fortalte den afgående formand Esben Højen, til generalforsamling i ØVI’s svømmeafdeling. Han og den øvrige bestyrelsen ser med bekymrede miner på fremtiden, hvor der ser ud til, at mange børn kun får lært at svømme til husbehov, og nogen måske slet ikke.

I 2010 tog klubben afsked med deres mangeårige svømmeinstruktør, og jagten gik ind på en ny. Det skulle vise sig ikke at være helt ligetil, men nu er det endelig lykkedes.

Foreningens hold med Tarzansvømning har i den grad vist sin berettigelse med 20-25 livlige og meget energiske vandhund, der boltrer sig hver tirsdag aften.

Fastelavnssvømmestævnet fik et godt forløb, til gengæld var deltagelsen i Danmark Svøm Langt det hidtil dårligste med meget svigtende deltagerantal.

Det traditionelle poolparty i efterårsferien trak igen fuldt hus. Denne gang med lokal underholdning og en fed stemning i det hele taget.

Foreningens wateraerobic kører med god tilslutning – to hold mandag og fem hold torsdag.

Regnskabet udviste et mindre underskud efter to år med pæne overskud. Årsagen skyldes øgede udgifter og faldende indtægter – herunder tilskuddet fra kommunen.

Til bestyrelsen var der genvalg til Ebbe Clausen og Henning Bakland blev valgt i stedet for Helle Sten. Formand Esben Højen ønskede af arbejdsmæssige årsager at træde ud før tid, efter 10 år i bestyrelsen. Det lykkedes ikke at finde et nyt medlem, og forsamlingen enedes om at give bestyrelsen mandat til selv at finde det sidste medlem plus en suppleant. De øvrige medlemmer i bestyrelsen er Lone Karlsfort og Louise Jensen.

Formand Karsten Møller Jensen takkede Esben Højen for et flot stykke arbejde.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bekymrende udvikling i svømmeafdelingen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger