Hjertestarter på Bødkergården en realitet
17. februar 2011 - kl. 5:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den selvejende institution Bødkergården i Østervrå har fået hjertestarter.
Bødkergården er en travl og livlig institution. Arbejdsplads for mere end 40 personer, opholdssted for godt et par hundrede børn, dertil kommer forældre og bedsteforældre, og ofte besøgende ude fra byen, der også har deres gang i huset. Bødkergården er ligeledes en integreret institution, med flere handicappede, en udsat gruppe med øget risiko for hjerteproblemer.
Danske Banks Fond
På institutionen var det derfor slet ikke i tvivl, da muligheden bød sig for at søge penge i Danske Banks Fond – ønsket var en hjertestarter. Fonden så med velvilje på ansøgningen, og bevilgede et tilskud på kr. 3.000,-, og da gårdens støtteforening Bødkergårdens Venner, var parat til at bevilge resten af pengene op til kr. 15.000,-, var det muligt at få ønsket opfyldt.
Souschef Carsten Thorvald, er ansvarlig og uddannet i at bruge hjertestarteren godt suppleret med førstehjælpskurser til det øvrige personale.
Hjertestartere i Østervrå
Hjertestartere på Bødkergården er den anden af slagsen i byen. Østervrå Hallen anskaffede for et par år siden, som de første, en hjertestarter, som personalet er uddannet i at bruge.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjertestarter på Bødkergården en realitet' til en bekendt