Min mormors gebis på bibliotekerne!

Min mormors gebis på bibliotekerne!

16. februar 2011 - kl. 13:01 - af

”Min mormors gebis er praktisk og smart, det kan bruges til alt, hvis man ikke er sart. Det kan åbne en bajer og knække en nød, det kan spille på banjo og vække en død. Det klipper billetter i toget til Rom, det tygger makroner til posen er tom. Men hvis det skal spisen en bøf, der er sej, så skriger det sgu – og løber sin vej.”

Sådan lyder Jakob Martin Strids rim ”Min mormors gebis”, som Team Teatrets fore-stilling er bygget op omkring. Forestillingen handler om to skæve eksistenser og en gul bus. Og så selvfølgelig de norske nudister, isbjørnemor, Åge Emanuel Ordklog, hun-løven Gitte og alle de andre.

Min mormors gebis er en musikalsk, morsom og tankevækkende forestilling, der er baseret på Jakob Martin Strids finurlige børnebog ”Min mormors gebis”. Jakob Martin kan bare det med ord! Vi voksne kender ham nok mest fra den satiriske tegneserie ”Strid”, som blev bragt i Politiken i starten af dette årti. Men tegneren har altså også en poetisk og følsom side, som han lader komme til udtryk i forskellige skønne børnebøger, altid med skægge og vilde tegninger og skrevet på rim.

Team Teatret kommer fra Herning, og de har altså bygget deres forestilling op omkring denne skægge bog. Det skal der nok komme god underholdning ud af, så hold på hat og briller, for nu kører bussen!

Forestillingen henvender sig til børn i alderen fra 3 – 8 år og deres voksne. Du kan købe billetter på bibliotekerne fra torsdag den 17. februar, og de koster 10. kr. pr. person.

Forestillingen spilles både på bibliotekerne i Frederikshavn og Sæby, henholdsvis torsdag den 3. marts kl. 16.00 i Frederikshavn og fredag den 4. marts kl. 10.30 og igen kl. 15.30 i Sæby.

Yderligere oplysninger om forestillingerne kan fås på Frederikshavn Bibliotek tlf. 98 45 91 00 og Sæby Bibliotek tlf. 98 45 93 00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Min mormors gebis på bibliotekerne!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER