
Børn og kemi – Grøn vinter på biblioteket
15. februar 2011 - kl. 1:10 - af Henrik Christensen
Her er et tilbud til nybagte eller kommende forældre, der gerne vil vide mere om, hvad der kan påvirke vores børn i det daglige.
Vi hører så meget om alle de forskellige stoffer, fostre og nyfødte børn bliver udsat for. Kemikalier i plastik, cremer, tøj, legetøj, barnets tøjdyr og meget mere. Men hvad kan vi reelt selv gøre som kommende eller nybagte forældre? Vi vil på en uhøjtidelig måde prøve at gennemgå de forskellige faldgrupper og give alternativer til, hvad man selv kan vælge i det daglige. Tag gerne børnene med. Vi har plads til både barnevogne, legetæpper og mulighed for flaskeopvarmning. Vi byder på kaffe, te og lidt godt.
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem bibliotekerne, sundhedsplejerskerne og Grøn Guide i Frederikshavn kommune. For yderligere information kontakt bibliotekerne på nedenstående telefonnumre eller Grøn Guide Hanne Lauritsen tlf. 9845 6323
Gratis billetter kan afhentes på biblioteket – Du kan nå det endnu!!
Sæby Bibliotek: Torsdag 17. februar kl. 10.30 – 12.00
Billetter kan afhentes gratis eller reserveres fra den 3. februar på Sæby bibliotek, tlf. 98459300.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børn og kemi - Grøn vinter på biblioteket' til en bekendt