Nu får vi sundhedshus i Sæby!…..

Nu får vi sundhedshus i Sæby!…..

12. februar 2011 - kl. 9:13 - af

Regeringen har netop bevilget 23,9 mio. kroner til opførelse af nyt lægehus i Sæby. Region Nordjylland havde sammen med Sæby Kommune søgt om tilskud fra en ny statspulje beregnet for udvikling i udkantsområder.

Finn Jakobsen (V) der er medlem af regionens forretningsudvalg glæder sig meget over statsbevillingen. Vi havde søgt om 28,5 mio., og med en bevilling på 23,9 mio. er jeg sikker på, at der nu kommer et nyt sundhedshus i Sæby.

Nu er det op til regionen, kommunen og de praktiserende læger at samarbejde om at finde løsninger til at finansiere det manglende beløb. Selv om både region og kommune nu har mulighed for at medfinansiere tror jeg, at der også skal findes andre økonomiske medspillere. Her kan jeg forestille mig at både private investorer og pensionskasser kunne være interesserede.
Regionen vil nu indlede forhandlinger med både med de privatpraktiserende lægers organisation og kommunen om det endelige projekt, siger Finn Jakobsen.

Sundhedshuset i Sæby beregnes fra start at rumme mindst 9 lægepraksis med klinikker. Ud over almen praktiserende læger ventes huset også at give plads til andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter mv. og derudover bliver der plads til  sundhedspersonale fra kommunen.
Klinikkerne i sundhedshuset får fælles reception, ventearealer og kantinefaciliteter. Der indrettes lokaler til undervisning og møder.

Med et nyt sundhedshus i Sæby viser vi rettidig omhu. Jeg tror det vil tiltrække læger i fremtiden, og det vil også åbne for nye muligheder for sundhedstilbud i lokalområdet. Hvis det lykkes at samle en bred vifte af sundhedsydelser i sundhedshuset tror jeg, at der på sigt også kan udføres mindre skadestuefunktioner hele døgnet i Sæby, siger Finn Jakobsen.

2 kommentarer til “Nu får vi sundhedshus i Sæby!…..” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Nu får vi sundhedshus i Sæby!…..”

  • Mogens Kristensen

    Kort og Godt

    hvad med at bruge vores rådhus, og så brug pengene på patienterne

    M.Kristensen

  • Til M Kristensen
    Som du måske tidligere har set på Saeby Avis har jeg foreslået det samme overfor Frederikshavn kommune. – Men der er givetvis både fordele og ulemper ved at bruge rådhuset.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu får vi sundhedshus i Sæby!.....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER