Hele Kirken Synger – I Sæby Baptistkirke
5. februar 2011 - kl. 1:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Første søndag i februar kl. 19.00 indbyder Sæby Baptistkirke igen til ”Hele kirken Synger”!
Denne gang bliver der mulighed for at høre Knud Hjørnholm (Biblioteket), Bente Christensen (Sæby Fysioterapi), Ingrid Í Puntabyrgi (Organist og leder af Ældresagens sangkor), samt byrådsmedlem og gymnasielærer Anders Broholm Andersen. Alle fire har sagt ja til at delagtiggøre tilhørerne i hvilken sang eller salme, de holder særligt meget af, og baggrunden for at netop den salme, har fået denne særlige betydning for dem. Når der er blevet fortalt om sangene, synges disse som fællessange.
Som noget særligt skal 3 måneder gamle Frida barnevelsignes netop denne søndag aften. Kirkens præst, Bente Højris, fortæller, at man i Baptistkirken ikke praktiserer barnedåb, men mennesker døbes først, når de selv ønsker det, og selv kan svare for sig. Alle forældre tilbydes derimod, at deres små børn kan blive velsignet, og Fridas forældre har ønsket, at det skal finde sted denne aften.
Alle er velkomne til denne anledning, hvor der er gratis adgang. Og aftenen slutter med mulighed for at få en snak over en kop kaffe.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hele Kirken Synger - I Sæby Baptistkirke' til en bekendt