Langt fra Broadway – og tæt på DG

Langt fra Broadway – og tæt på DG

4. februar 2011 - kl. 2:21 - af

Alt ved det gamle: Det begynder med kaos og ender med kosmos.

Sådan gik det ved skabelsen og sådan går det med årets revy på Dronninglund Gymnasium, hvor 57 elever i disse uger kæmper med tekster, kulisser, lyd, billeder og musik for at få det hele smeltet samme til en helhed inden premieren onsdag den 9. februar.

Revyen er bygget op omkring 24 numre, der består af en herlig blanding af sketches, sange, dans, pantomine, stomp og musik. Endnu er mange af numrene i deres vorden og skitseform, men konturerne af en rød tråd mellem livet i skolen og uden for klasselokalet, om dagligdagen i lokalområdet, om Christiansborg og den slags (og her falder der meget ind under) og om unges tro og uro, kommer for hver øveweekend nærmere og nærmere.

– Eleverne skriver selv teksterne og tager i det hele taget et meget stort ansvar for forestillingen. Og det er godt. Det er både en vældig god læreproces og så er det jo samtidig meget stimulerende for deres engagement og indlevelse, fortæller lektor Allan Aagaard, der samme med Gitte Snebang og Anita Seerup er lærerkræfterne bag.

Der er generalprøve på forestillingen mandag den 7. februar og så kører forestillingerne ellers fra onsdag den 9., torsdag den 10. og fredag den 11. februar.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Langt fra Broadway - og tæt på DG ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger