
550 unge norske musikere gæster Sæby i weekenden
2. februar 2011 - kl. 6:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Musikkorps Sæby er for 18. gang vært for Musikseminar for ungdomsorkestre.
Ca. 550 unge norske amatørmusikere og ledsagere mødes i weekenden den 4. – 6. februar til musikseminar på Sæbygårdskolen og i Sæby Fritidscenter.
Der er nu 18. gang og dermed 18 år siden at Musikkorps Sæby sammen med medlemmer fra Stavern- Agnes Musikkorps i Norge igangsatte det første seminar for unge amatørmusikere. Formålet med ar-rangementet er ifølge programmet, at styrke musikglæden blandt de unge under kammeratlige former.
De mange musikere og forældre, kommer fra 25 forskellige orkestre fortrinsvis fra det sydlige Norge.
Arrangementet starter sent fredag aften, hvor de norske gæster ankommer med Color Line til Hirtshals. Herefter går turen i bus til Sæby Fritidscenter og Sæbygårdskolen, hvor arrangementet afholdes. Efter ankomsten bliver alle indkvarteret i henholdsvis Sæbygårdskolens klasselokaler i SæbyHallen og på Sæby Vandrehjem.
Efter fortjent morgenmåltid, serveret i hallen lørdag morgen, vil de mange musikere og ledsagere sikkert benytte lejligheden til at se på byens forretningsliv, ligesom det har været tilfældet tidligere år. Mange vender i øvrigt ofte tilbage til Sæby for at besøge byen ikke mindst i sommerperioden. Flere tusinde musikere og ledsagere har gennem tiden deltaget i Seminarer, Kor Kryds og Internationale Musikfester i Sæby med Musikkorps Sæby som arrangør.
De unge, som er i alderen 10 – 25 år bliver delt op i 4 musikgrupper, alt efter alder og musikalsk kunnen, og hver gruppe har sin egen professionelle gæsteinstruktør. Der arbejdes med 4-5 numre i de enkelte grupper og med forskellige sværhedsgrader.
Lørdag eftermiddag går det slag i slag med de mange musikalske gøremål, krydret med socialt sam-vær. Lørdag aften slappes der af, og Musikkorps Sæby sørger for forskellig underholdning for de mange unge og deres ledsagere, bl.a. diskotek og biograf.
Søndag formiddag fortsætter øvelserne frem til kl. 12.30 Efter fortjent frokost er alle klar til at præsentere de indøvede numre for publikum ved en koncert i Sæby Fritidscenter som starter kl. 13.30.
Ved 15.30 tiden, søndag eftermiddag, er det så småt ved at være tid for nedpakning af ”musiklejren” igen og rejse hjemad, forhåbentlig godt fyldt med oplevelser og en del rigere på musikalsk kunnen.
Næsten alle Musikkorpsets 55 medlemmer og deres ledsagere deltager i arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementet og har afsat hele weekenden hertil. Alle har fået et arbejdsområ-de, som de skal tage sig af, så gæsterne føler sig godt tilpas under hele opholdet. Det er i øvrigt en stor glæde for Musikkorpset at kunne bidraget til sådant et musikalsk træf, som falder i fin tråd med hvad Musikkorps Sæby står for: nemlig at bidrage til udbredelse af glæden ved musikken i samspil med andre.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '550 unge norske musikere gæster Sæby i weekenden' til en bekendt