Nordjysk akutlægehelikopter på forsøgsbasis

Nordjysk akutlægehelikopter på forsøgsbasis

26. januar 2011 - kl. 1:16 - af

Når Region Nordjylland og Region Midtjylland i april sætter gang i forsøgsordningen med en akutlægehelikopter, bliver det SOS International, der leverer helikopter og mandskab.
I alt var der to kvalificerede bud på en leverandør af opgaven. Begge kunne leve op til kravene om kvalitet og økonomisk soliditet. Men samlet set var tilbuddet fra SOS International det mest fordelagtige, og derfor fik selskabet opgaven.

– Med akutlægehelikopteren sender vi tryghed på vingerne, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S), der ser frem til at høste erfaringer, med at sende hurtig hjælp af luftvejen.

– Det er de mest syge og de værst tilskadekomne, der får glæde af akutlægehelikopterens reaktionstid. Men præcis hvilken forskel den kortere luftvej kan gøre, skal forsøget vise, siger Bent Hansen.

Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland, forventer, at helikopteren kommer nordjyderne til gavn især i kystområder:

– Nordjyllands akutløsninger er i forvejen ganske omfattende, men helikopteren kan især komme borgere til undsætning ved kystområderne, hvor der kan være langt til for eksempel hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus, siger Ulla Astman.

– Det bliver en interessant forsøgsordning. En permanent løsning kan ikke umiddelbart finansieres af regionerne alene, så det vil kræve et fast tilskud og ikke kun puljepenge, siger Ulla Astman.

Akutlægehelikopteren i Nord og Midtjylland er finansieret som et forsøg af Regeringens pulje til nære sundhedstilbud i udkantsområder.

Nat og dag

Region Sjælland og Region Hovedstaden har i knapt et år haft gang i en lignende forsøgsordning med akutlægehelikopter, finansieret af TrygFonden. Men som noget nyt, skal akutlægehelikopteren i Region Nordjylland og Region Midtjylland kunne flyve døgnet rundt. Altså også om natten.

– Det bliver spændende at få afklaret, om man bruger pengene på den rigtige måde, når helikopter og mandskab også skal være klar om natten. For dels er der jo færre opgaver om natten, og dels er helikopteren mindre fleksibel i forhold til, hvor den kan lande, siger Bent Hansen.

Fakta

Forsøget er planlagt til at begynde i april måned med en forsøgsperiode på 13 måneder. Men med mulighed for forlængelse i to gange seks måneder.

Forsøget med Akutlægehelikopteren er finansieret af Regeringens pulje til nære sundhedstilbud i udkantsområder og akutlægehelikopterordning.

Den forventede samlede udgift til etablering af et døgndækkende akutlægehelikopterberedskab inkl. bemanding og landingspladser udgør 59,6 mio. kr.

For at helikopteren har mulighed for at lande på hospitalerne skal der bygges landingsfaciliteter.

For at helikopteren kan lande i mørke skal der desuden etableres ”rendez-vous” punkter på relevante steder i de to regioner. “Rendez-vous” punkterne er kendte steder, som en ambulance kan transportere patienten til for at mødes med helikopteren, som så overtager transporten.

Aftalen med SOS International indebærer, at selskabet stiller en reservehelikopter til rådighed inden for 24 timer.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjysk akutlægehelikopter på forsøgsbasis' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER