Tøjbutikken Helle S i Sæby lukker

Tøjbutikken Helle S i Sæby lukker

15. januar 2011 - kl. 17:24 - af

Den første tanke der strejfer en er, det var ikke længe, den havde åbent. Og det er ikke helt forkert observeret, siden 1. oktober 2010 har Helle S haft tøjbutik og kostvejledning i Vestergade, nærmere i den tidligere parfumebutik og før det Foto34. Men snart er det slut med tøj, men bestemt ikke med kostvejledning. Helle fortæller: “Jeg er blevet tilbudt et job, jeg ikke kan sige nej til. Jeg får færre timer, mere tid til kostvejledning og familie, så alt i alt en chance, jeg ikke vil lade gå forbi. Jeg har en god mavefornemmelse, og det er mit eget valg, så der er ingen sure miner her – tværtimod, jeg vil gerne hjælpe flere med kosten, og telefonnummeret er stadig det samme, så nye og nuværende kunder er velkommen”.

Helle’s nye arbejdsgiver er Corner i Ålbæk, og som hun selv fortæller, så glæder hun sig til de nye udfordringer.

Lejemålet i Vestergade er opsagt, og Helle oplyser, at butikken er åben frem til marts, eller så længe der er tøj tilbage i butikken. Alt er nedsat med 60%, så vil man gøre en god handel, er her bestemt en mulighed. Lokalerne er ikke genudlejet, så hvad der sker på adressen er endnu uvist.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tøjbutikken Helle S i Sæby lukker ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger