
13 medaljer til Sæby ved Spring Cup i Randers
11. januar 2011 - kl. 11:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Springteam Sæby’s strategi viste sig at holde stik.
Foreningen deltog lørdag d. 8. januar i den individuelle konkurrence, Spring Cup Nord, i Randers med ikke mindre end 30 deltagere.
Spring Cup Nord er et gymnastikstævne, hvor gymnasterne dyster mod hinanden inddelt efter alder. Der dystes i diciplinerne trampet og måtte.
For 2 år siden vedtog Springteam Sæby en strategi, hvor vægten på uddannede trænere og målrettet indsats allerede overfor de mindste gymnaster, skulle vise sig at holde stik.
De 30 deltagende gymnaster sikrede Springteam Sæby 32 finalepladser, hvor de tog 13 medaljer med hjem.
Det blev til 3 guld, 6 sølv og 4 bronze.
Springteam Sæby’s junior piger stod for 4 medaljer, 1 medalje af bronze til en aktiv træner. De resterende 8 medajler gik til foreningens mini-hold. En indsats, der tegner godt for fremtidens resultater.
Da dagen var omme, havde 400 gymnaster sprunget godt 1.400 spring.
Næste udfordring for foreningen bliver afviklingen af kvalifikationsrunden til DM d. 19.-20. marts i Arena Nord, Frederikshavn. En udfordring, hvor planlægningen allerede er godt igang.
Billedet er af den (næsten) samlede flok, der deltog ved stævnet. De gjorde det alle godt, slutter Hanne V. Sørensen fra Springteam Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '13 medaljer til Sæby ved Spring Cup i Randers' til en bekendt