Sæbynit med i kapløbet om frivillighedsprisen

Sæbynit med i kapløbet om frivillighedsprisen

7. januar 2011 - kl. 6:01 - af

Torsdag den 13. januar kl. 16.00 – 17.30 uddeler Frederikshavn Kommunes sundhedsudvalg en særlig sundhedspris og en tilsvarende frivillighedspris

I den anledning er alle nominerede og deres prisindstillere inviteret til prisoverrækkelse og reception i Det Musiske Hus’ foyer. Fem kandidater/foreninger er nomineret til frivillighedsprisen og 3 er nomineret til sundhedsprisen. Sundhedsudvalgsformand Anders Broholm vil afsløre, hvem der skal modtage priserne og vil motivere, hvorfor netop de er blevet udvalgt som værdige prismodtagere.

”Frederikshavn Kommune har en ambition om at blive Nordjyllands sundeste kommune, og derfor indstiftede Sundhedsudvalget de 2 priser, der blev overrakt for første gang sidste år”, siger sunhedsudvalgsformand Anders Broholm. ”Vi vil gerne påskønne nogle af de mange mennesker, der med stor ildhu og entusiasme er med til at føre kommunens sundhedspolitik ud i livet,” fortsætter Anders Broholm. I år har Sundhedsudvalget valgt, at fokusområdet er motion, og i forbindelse med prisoverrækkelsen afslører Anders Broholm, hvad næste års tema bliver.

Også det frivillige arbejde bliver påskønnet ved samme lejlighed. ” I Frederikshavn Kommune har vi heldigvis mange mennesker, der bidrager med en stor frivillig indsats, og på den måde er de mange frivillige med til at sprede glæde hos mange mennesker. Vi tror på, at det frivillige arbejde har stor betydning for manges livskvalitet, og med prisen er vi samtidig med til at skabe opmærksomhed om det frivillige arbejde”, pointerer Anders Broholm. ”Vi håber, at det kan det få endnu flere til at engagere sig, og måske være med til, at gode erfaringer deles mellem de mange frivillige,” fortsætter Anders Broholm, der har fået mange tilkendegivelser om, at det at være frivillig et et meget givende hverv, som giver mange glæder for alle parter.

Begge priser er på 10.000 kr. og kan gives til borgere, foreninger, organisationer eller institutioner, der er hjemhørende i Frederikshavn kommune.

De nominerede til Sundhedsprisen
Ove K. Madsen
De Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse
FG 90, Hanne Enevoldsen

Nominerede til Frivillighedsprisen
Arndt Hyttel, Sæby
Kirsten Wibe
Lillis Gislund
Børns Voksenvenner
Ålbæk Juniorsejlklub

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbynit med i kapløbet om frivillighedsprisen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger