
Ingen erstatning for ødelagt bundkar
4. januar 2011 - kl. 10:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et par fra Jerup var så uheldige at få ødelagt bundkarret i deres bil på Nordøstvej i Sæby. Et hul – eller rettere en firkant i størrelsesorden 3 til 3,5 m i omfang og 20 cm i dybten, gjorde det af med bundkarret i parrets bil.
Hvad gør man så? Man henvender sig selvfølgelig til Frederikshavn Kommune, da der hverken var afmærkninger eller andre advarsler om det store hul, som jo er kommet i forbindelse med vejrets skiftende temperaturer med skiftevis frost, sne, is og tøvejr.
Frederikshavn Kommunes kommentar til det var: “Henvend jer til jeres forsikringsselskab, der er jo så mange huller i vejene p.t. og det er umuligt at udbedre alle skader lige nu, og det vil kun kunne blive nødtørftigt, hvilket vil være meget dyrt, da det hele jo skal gøres om igen om 3-4 måneder, når vejret tillader det”.
Skaden på bilen løber ifølge autoværkstedet op på ca. 5-6.000 kr. En rimelig stor skade med risiko for præmiestigning og betaling af selvrisiko.
Parret har nu kontaktet en advokat for – om muligt – at sagsøge kommunen.
Info: BLS
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ingen erstatning for ødelagt bundkar ' til en bekendt