Margarine-jubel i Nordjylland…..

Margarine-jubel i Nordjylland…..

16. december 2010 - kl. 10:26 - af

Kirsten Hüttemeiers fedt-skole hænger ved i Nordjylland – her køber man mest margarine i hele landet, viser nye tal.

”Brug rigeligt smør”, hører vi hele tiden brødrene Price sige. Men i Nordjylland siger man åbenbart ”Rigeligt med margarine”.

Skal frikadellerne steges i olie eller margarine? Og vil du bruge olivenolie eller margarine i din bolledej?

Svarene er vidt forskellige, afhængig af hvor man bor i Danmark. Fedt er nemlig ikke bare fedt.

I Nordjylland bor for eksempel landets mest margarineglade danskere, viser nye tal som newspaq.dk har fra Danmarks Statistik.

Af tallene står det klar, at julens fiskefilet højst sandsynligt steges i margarine, hvis man bor i Region Nordjylland. Her bruger en familie årligt 227 kroner på margarine.

Det faste fedt vækker dog langt fra så meget glæde i København. I Region Hovedstaden bruger man nemlig kun 134 kroner årligt på margarine, viser tallene.

Derimod er danskerne i øst angiveligt meget begejstrede for olie-eddikedressing – en gennemsnitlig husstand i hovedstaden bruger nemlig hvert år 134 kroner på olivenolie.

Til sammenligning bruger husstand i Nordjylland kun 52 kroner på det flydende fedt – olivenolien – om året.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Margarine-jubel i Nordjylland.....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger