Ny sms-service informerer borgerne med øjebliks varsel

Ny sms-service informerer borgerne med øjebliks varsel

14. december 2010 - kl. 13:30 - af

Forsyningen introducerer et nyt system, der lynhurtigt kan kontakte borgerne via sms, hvis der opstår krisesituationer eller forstyrrelser i driften.
I krisesituationer er der ikke råd til at spilde tiden. Forsyningen øger derfor sikkerheden og informationsniveauet for borgerne ved at indføre et system, der inden for kort tid kan alarmere samtlige borgere med adgang til en mobiltelefon.

Forsyningen har nemlig indgået et samarbejde med Silkeborg-virksomheden Blue Idea, der står bag Beredskabsalarm.dk, der kan nå 9.962 mobiltelefoner i løbet af blot 2 minutter og 42 sekunder og sende op til 120.000 beskeder i timen.

– Via et avanceret system, som er nemt at betjene, kan vi nu lynhurtigt sende sms-beskeder ud til samtlige berørte borgere. Systemet er bygget sådan op, at det også er muligt at sende beskeder til geografisk bestemte områder, hvis problemerne begrænser sig til enkelte kvarterer eller bydele, forklarer Forsyningens administrationschef Annette Jensen.

Det er ikke kun i krisesituationer, at den nye sms-service kan bruges. Også i tilfælde af ganske normale driftsforstyrrelser – eksempelvis en kort nedlukning for drikkevandet i et bestemt område – kan Forsyningen hurtigt informere borgerne via den nye sms-service.

– Vi har taget et naturligt skridt fremad i forhold til at informere borgerne. Samtidig skaber det tryghed, og det er kun naturligt, at vi nu begynder at bruge sms-beskeder. Det er medie, de fleste efterhånden kender til, tilføjer Annette Jensen.

Alle bliver informeret
Beredskabsalarm.dk er hele tiden opdateret med de nyeste telefonnumre. Det sker via et samarbejde med landets teleselskaber, der betyder, at databasen med numre konstant er opdateret. Det er langt nemmere og mere effektivt, end hvis borgerne selv skulle tilmelde sig. Derfor er Forsyningen sikker på, at så mange som muligt får beskeden.

Mulighed for selv at melde til og fra
Hvis borgeren har taletidskort eller hemmeligt telefonnummer, har man mulighed for selv at tilmelde sig den nye sms-service på Forsyningens hjemmeside, og vil man undvære beskeden, kan man også melde sig fra.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny sms-service informerer borgerne med øjebliks varsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger