Sundhedshus godt på vej i Sæby…
4. december 2010 - kl. 15:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Regionsrådet har besluttet at støtte oprettelsen af et nyt sundhedshus i Sæby. Derfor har det sammen med Frederikshavn kommune netop indsendt ansøgning til regeringens pulje til fremme af sundhedstilbud i udkantområderne. Puljen afsætter 300 mio. alene til oprettelse af sundhedshuse.
Der søges om i alt 46,5 mio kroner. Sundhedshuset i Sæby beregnes fra start at rumme 9 lægepraksis med klinikker. Klinikkerne får fælles reception, ventearealer og kantinefaciliteter. Der indrettes lokaler til undervisning og møder. Ud over almen praktiserende læger ventes huset også at give plads til andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter mv. og derudover bliver der plads til sundhedspersonale fra kommunen.
Finn Jakobsen (V) der er medlem af regionens forretningsudvalg glæder sig over beslutningen og siger at når valget er faldet på Sæby skyldes det, at der i området løbet af få år bliver mangel på almen praktiserende læger. Det gør der også andre steder, men i Sæby er er vi så heldige at der er bred tilslutning til sundhedshuset blandt lægerne, og de har selv rettet henvendelse om oprettelse af et lægehus. Tilslutningen blandt lægerne gør, at regionen tør prioritere Sæby, siger Finn Jakobsen.
Jeg håber at ansøgningen til staten bliver imødekommet. Et sundhedshus i Sæby vil tiltrække læger i fremtiden, og det vil også åbne for nye muligheder for sundhedstilbud i lokalområdet. Selv har jeg bl.a en drøm om, at der med tiden kan udføres mindre skadestuefunktioner hele døgnet i Sæby, siger Finn Jakobsen.
Sundhedshus i Sæby Rådhus?
Der er allerede udpeget et område på Sæbygårdvej som mulig placering af sundhedshuset.
Finn Jakobsen siger hertil at det er vigtigt, at der fra starten af bliver mulighed for udbygning af et nyt sundhedshus. – Der skal være plads til udvikling..
Selv synes han det ville være en god ide at overveje om ikke Sæby Rådhus kunne ombygges til sundhedshus. På Sæby Rådhus er der masser af plads. Mange lokaler er lige til at flytte ind i og andre kan let ombygges. Og så er der god plads til kommunens sundhedstilbud. Dertil kommer, at beliggenheden er perfekt med gode tilkørselsforhold og mange P – pladser. Endelig ligger det tæt ved både svømmebad, bibliotek,kulturhus og dagligvarebutikker. Det kunne efter min mening da vist blive en rigtig win win situation for borgere, læger og kommune slutter Finn Jakobsen!
2 kommentarer til “Sundhedshus godt på vej i Sæby…” under annoncerne.
Flot arbejde af Finn Jacobsen og venstre i Regionsrådet, Sundhedshuse er fremtidens løsning af problemmerne,med de forældede bestemmelser af lægehuse.
multilægehuse og behandlings steder er fremtidens løsning,af et stort problem,især i udkandtsområderne.
Ivan Jacobsen
Kobberholmvej 23
9750-Ø.VRÅ
Kanon godt med et sundhedshus eller multilægehus med speciallæger m.m i sæby. Læser at det allerrede er bestemt det skal ligge i det game rådhus. Hvad med at ligge det på den tomme byggegrund efter den gamle skole. Så slår man ikke 2 men 3 fluer med et smæk. For det første får man fjernet den grimme tomme grund, hviket er en skændsel for byen, for det andet får man en klinik som ligger mere centralt for alle i byen, her tænker jeg på ældre mennesker som bor i den sydlige del af byen som evt. ingen bil har, og sidst men ikke mindst undgår vi at flytte hele byen op i vestbyen og derved stadigvæk har en mulighed for at holder liv i centrum af byen.
Mvh.
Kim.