Højeste hop i benzinprisen i to år

Højeste hop i benzinprisen i to år

27. november 2010 - kl. 11:18 - af

Tankede du op på vej på arbejde i dag? Det skulle du måske have gjort, for du kan godt regne med, at det er blevet dyrere at gøre på vejen hjem.

I dag har nemlig været dyr for bilejere. Benzinen er steget med hele 23 øre og diesel med 19 øre. Det er den højeste stigning på en enkelt dag i næsten to år.

Finanskrise på vej i graven
Olie afregnes i dollars – og den er dyr i øjeblikket. Men hovedårsagen til benzinprisernes prishop er, at finanskrisen er ved at være ovre. I hvert fald nogen steder, siger Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Danske Bank.

– Det går rigtigt stærk i Asien, i Kina og selv i USA og i vores naboland Tyskland begynder væksten så småt at komme i gang. Og det sætter sig i benzinprisen, siger han.
Og det er ikke slut. Priserne på en tønde olie – og dermed benzinpriserne, vil fortat stige i 2011, spår Arne Lohmann Rasmussen overfor DR Nyheder.

Når vi taler om olie, så kan vi måske komme op og runde 100 dollar pr. tønde i 2011. Og vi ligger lige omkring 85 dollar nu, siger han.

Rammer ikke rekordniveau
Den allerhøjeste benzinpris nåede vi under olieprischokket i sommeren 2008. Der røg prisen på en tønde olie op på 147 dollars – og henne på tankstanderen kostede en liter benzin næsten 12 kroner. Men så dyr bliver benzinen næppe foreløbig, siger Arne Lohmann Rasmussen. Der kørte verdensøkonomien på alle cylindre for fuld kraft. Det gør den stadigvæk ikke, det er primært Asien, der trækker i dag, siger han.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Højeste hop i benzinprisen i to år ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger