
Arkivfoto
Sæby BK fik endnu et nederlag med hjem
22. november 2010 - kl. 12:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæbys damer måtte endnu engang gå fra banen som taber i Odense i lørdags. Holdet tabte mod et velspillende hjemmehold, og ligger nu sidst i tabellen. Damerne har fået en dårlig start i år, men trods nederlag, har de spillet mange jævnbyrdige kampe. Heldet og marginalerne har dog ikke været på deres side i de tætte opgør.
1. division damer Fjordager BK Odense – Sæby 74-61
1.Periode: 20 – 11
Sæby kunne ikke rigtig få styr på forsvaret, og Odense kom til en del lette scoringer. I angrebet havde damerne svært ved at finde vej til netmaskerne. Mange oplagte chancer blev brændt, og det frustrerede holdet lidt.
2. Periode: 19 – 21
Her begyndte det at gå lidt bedre. Der kom lidt mere styr på forsvaret og Sæby begyndte at sætte sine scoringerne. Specielt Sæbys Charlotte Simonsen gjorde det godt og satte 3 vigtige 3 points fra distancen denne periode.
3. Periode: 11 – 18
Nu kom der for alvor gang i sagerne. Sæby skudforsøg rammer nu kurven, og Odense begynder at lave mange fejl. Det giver mange straffekast til Sæby , der for hentet hjemmeholdets forspring. Kampen er nu igen tæt og lige. Henriette Sørensen og Charlotte Simonsen får stjålet en del bolde i forsvaret, som hurtigt bliver omsat til point i modsatte ende. Sæbydamerne har på god fight i denne periode fået gejsten og troen på sejr.
4. Periode: 24 – 11
Odense ligger dog ud med to hurtige 3 points scoringer, og derefter er det lidt som om Sæbypigerne mister troen og ikke kan følge med hjemmeholdet i denne periode. Størstedelen af Sæbys scoringer i denne periode er på straffekast, men holdet kan ikke matche Odense i denne sidste periode og taber reelt kampen her.
”Sæby må endnu engang se sig slået af et godt spillende Odensehold. Men overordnet set var det en god kamp. Der var en god stemning mellem holdene. Vi skal have troen og viljen tilbage på holdet og turde vise det på banen, ” udtaler træner Henrik Hansen efter kampen
Scoringer for Sæby: Signe Brandt 16, Henriette Sørensen 16, Charlotte Simonsen 14, Nanna Jensen 6, Line Ypkendanz 6, Christina Legaard 3
Næste 1. div. kamp bliver mod Åbyhøj 3 på hjemmebane lørdag. D. 27. november
U14 drenge:
Sæby – Aalestrup 30- 13 Sæby spillede en rigtig god kamp og vandt fortjent. Jacob Wunderov blev topscorer med 12 point.
PR SÆBYBASKET: Sten Frederiksen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby BK fik endnu et nederlag med hjem' til en bekendt