
Kasserer frifundet for underslæb
16. november 2010 - kl. 13:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et kvindeligt bestyrelsesmedlem i en sportsforening i Sæby er ved retten i Hjørring blevet frifundet for underslæb.
Kvindens ægtefælle var formand i foreningen, men var ikke sigtet i sagen. Parret har igennem en årrække kørte foreningens aktiviteter og økonomi, og efter anklagemyndighedens opfattelse havnede kød, øl og vin, som var beregnet til foreningens aktiviteter, i den anklagedes eget køkken. Kvinden nægtede sig skyldig.
Økonomien har i flere år været kaotisk i foreningen, og skiftende kasserere har uden held forsøgt at få styr på indtægter og udgifter og ligeledes at få dokumentation for samme.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kasserer frifundet for underslæb' til en bekendt