Svømmefolket godt i gang med den nye sæson

Svømmefolket godt i gang med den nye sæson

11. november 2010 - kl. 0:09 - af

Svømmeafdelingen i ØVI er kommet rigtig godt i gang med den nye sæson. Mange hold er helt fyldt op, enkelte har stadig plads og en ny svømmeinstruktør er kommet til klubben.
Den nye sæson i ØVI’s svømmeafdeling blev noget af en udfordring for bestyrelsen, det er ikke programlægningen, der har givet de fleste rynker. Kræfterne er i stedet blev brugt på at finde en afløser for klubbens mangeårige svømmeinstruktør. En opgave, der skulle vise sig ikke at være så let.
I første omgang måtte formand Esben Højen træde til som den ene af to til instruktøropgaven, som han har delt med Ursula. Vi har imidlertid været så heldige, at et af vores medlemmer, Louise Hansen har tilbudt sig som instruktør, fortælle Esben Højen, et tilbud som vi har taget imod med kyshånd. Louise er uddannet svømmelærer fra seminariet.
Svømmeundervisningen varetages af Ursula om tirsdagen. Her har vi valgt at køre med aldersopdelte hold, fortæller formanden, og der er god gang i den, med pænt fyldte hold. Torsdag er forbeholdt babysvømning og motionssvømning i den første time. Der er pænt med babyer, men der kan godt blive plads til flere, oplyser Esben Højen.
Holdene med undervisning og motionssvømning om torsdagen er helt fyldt op. Klubbens nye instruktør Louise Hansen har disse hold, som ikke er aldersopdelte. Holdet med motionssvømning for det modne publikum er ikke helt fyldt, så der kan nok blive plads til flere, fortæller formanden.

Tarzan og Jane
Wateraerobic er stadig meget populært. Syv hold er i gang – fire hold mandag og tre torsdag med Trine og Lone som instruktører. Louise har i øjeblikket barselsorlov, og i stedet er det Karina, der står for dette hold.
Der kan godt være flere på Turboholdet mandag aften, et hold med mere gang i og særligt udfordrende øvelser, ellers er de øvrige hold fyldt op, fortæller formanden.
Tarzansvømning har igen i år rigtig god søgning, især pigerne er i fremgang, og de står ikke tilbage for drengene, når det gælder om at kaste sig ud i de udfordrende vandlege.

Livreddere
Alt i alt ser det ud til, at vi har fået strikket et rigtig fornuftigt program sammen med de instruktører vi har brug for, fortælle Esben Højen. Vi kan imidlertid godt bruge nogle livreddere, men de har ikke været muligt for os at finde nogen. En livredder skal være fyldt 17 år, og selvfølgelig have bestået livredderprøven, opgaven er naturligvis lønnet, slutter formanden, der gerne står til rådighed med yderligere oplysninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svømmefolket godt i gang med den nye sæson' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger