Godt spil i 3 perioder var ikke nok til at slå topholdet

Godt spil i 3 perioder var ikke nok til at slå topholdet

11. november 2010 - kl. 20:09 - af

Sæbys damer spillede en god kamp, men det var desværre ikke nok til slå rækkens tophold Åbyhøj, som stadig er ubesejret denne sæson. For Sæbys damer blev det til det femte nederlag i træk.

1. Division Damer Åbyhøj – Sæby 63 – 50
Periodecifre:
1 16-16
2 16-13
3 21-08
4 10-13

Holdet var opsat på at skulle spille over evne og ikke have udfald i løbet af kampen, hvis de skulle have en chance for at slå de dygtige spillere fra Åbyhøj. Denne aftale holdt desværre kun i tre af perioderne, da holdet ”floppede” totalt i tredje periode. Dette kostede sejren.

Første periode: Sæby holder aftalerne i forsvaret, som der er blevet arbejdet med i de sidste par uger. I angrebet går det knap så godt de første 5 minutter, men det bliver meget bedre efterhånden, som Sæby kommer ind i kampen. De to hold spiller lige op i perioden, som ender 16-16. Så kampen er stadig åben.

Anden Periode: Igen bliver der spillet lige op. Hjemmeholdet har svært ved at trænge igennem Nordjydernes forsvar, så det bliver på straffelinen og fra distancen, hvor Åbyhøj får sine point. Til gengæld scorer Sæby en del under kurven, specielt Sæbys centerspiller Nanna Jensen spiller en god periode, hvor hun laver 10 point ud af Sæbys 13 point i perioden. Ved halvleg fører hjemmeholdet med 32-29.

Tredje periode: Her går det galt for Sæby, som taber konsekrationen totalt. Der bliver afsluttet på forkerte tidspunkter, og forsvaret kommer i på plads. Dette benytter Åbyhøj straks, og straffen bliver et ”run” fra hjemmeholdet på 11-0 i de sidste 4 minutter af perioden. Ved periodeslut er stillingen 53-37.

Fjerde periode: Åbyhøj starter bedst og bringer sig yderlige foran i løbet af de første par minutter til stillingen 59-37. Sæby omrokerer sit forsvar og sætter højt pres på hjemmeholdet for at prøve at vende kampen. Det virker. I løbet af 4 minutter får Sæby scoret 13 point mens hjemmeholdet kun scorer 1 point. Forspringet er dog for stort og trætheden melder sig , så Åbyhøj vinder kampen 63-50.

”En skam vi ikke kunne holde fokus i tredje periode, men ellers spillede vi en af de bedste kampe denne sæson. Specielt vores forsvar virkede godt, og stor ros til Nanna Jensen, som spillede sin bedste kamp nogen sinde”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen

Næste kamp bliver også ude, når Sæby igen drager til Århus for at møde AUS. Det kan blive rigtig spændende. De to hold har igennem de sidste par sæsoner spillet nogle meget tætte kampe, og til dette opgør, skulle Sæby gerne stille med fuld hold for første gang denne sæson.

Scoringer for Sæby: Henriette Sørensen 16 point, Nanna Jensen 14, Signe G. Brandt 11, Line Ypkendanz 6, Line Clausen 2 og Christina Legaard 1 point.

PR SÆBY BASKET: Sten Frederiksen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godt spil i 3 perioder var ikke nok til at slå topholdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger