Sæby pensionist og efterlønsklub får besøg…
9. november 2010 - kl. 3:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter at vi var nødsaget til at aflyse mødet i onsdags, er Sæby pensionist- og efterlønsklub onsdag d. 10. november klar med næste arrangement. Det er Arionkoret fra Hjørring, som kommer 25 mand stærk og synger for og med os. Det vil helt sikkert blive en festlig eftermiddag med skønne sange og toner. Onsdag d. 17 holder vi banko, hvor juleanden er på spil. Den sidste mødedag inden jul er så onsdag d. 24, hvor Hjørring Seniororkester kommer og spiller for os. De har så meget godt musik at spille, så de bliver ved til kl. 16.30. Som afslutning på sæsonen, holder vi julefrokost lørdag d. 27. november kl. 17. Der vil denne aften blive serveret rigtig god julemad, hvorefter Lasse og Keld spiller op til dans. I løbet af aftenen vil der også være amerikansk lotteri, hvor der er masser af flotte gaver fra byens forretninger og andre. Derefter holder vi juleferie, for at vi kan være klar til at begynde på en ny sæson i 2011.
En kommentar til “Sæby pensionist og efterlønsklub får besøg…” under annoncerne.
Hej:
Hvor finder jeg hjemmessiden for “Sæby Pensionist og Efterlønsklub” ??
m.v.h.
henning.